Bliv frivillig i Odense
Omkring 60.000 odenseanere laver frivilligt arbejde. Du kan også gøre en forskel.
Hvad enten du brænder for at øve tabeller med børn i lektiehjælpen, være besøgsven på et plejehjem, træne juniorspillere i håndbold eller være en del af store kulturelle events, så vil din indsats som frivillig blive værdsat.
Her finder du gode råd og inspiration til, hvordan du nemt kan komme i gang med at lave frivilligt arbejde.
Frivilligt socialt arbejde
Du kan gøre en forskel for sårbare og udsatte mennesker i en af de over 100 frivillige sociale foreninger og organisationer i Odense. Bliv besøgsven, frivillig på et værested, lektiehjælper eller yd rådgivning og støtte for kriseramte.
Frivilligcenter Odense formidler kontakt mellem foreninger, frivillige og borgere. Du kan besøge centret i Borgernes Hus og få en snak med en af de dygtige medarbejdere, som kan hjælpe dig med at finde det rette match.
Prøv også at søge på Den sociale vejviser, som drives af Frivilligcenter Odense eller på frivilligjob.dk.
Frivilligt arbejde inden for idræt, spejder og øvrige foreninger
Hvis du brænder for at blive frivillig i en idrætsforening, hos en spejderkreds eller hos andre fritidsforeninger, så kontakt foreningen og hør om dine muligheder.
Foreningerne har brug for hænder til træning, det administrative, de praktiske forhold ved stævner og meget mere.
Der er altid plads i fællesskabet og brug for én til, der vil give en hånd med!
Hvis du har spørgsmål, så kontakt Fritid, Park og Vej på: fritid.bkf@odense.dk
Foto: OFF og Magnus Axelsen
Bliv frivillig i kulturen i Odense
Få kulturelle oplevelser, netværk, sammenhold og skab liv i byen. Du kan være med til at styrke Odenses kulturliv og samtidig få oplevelser for livet.
Her er et udpluk af nogle af de kulturelle institutioner, festivaler og events, hvor du kan blive frivillig:
Odense International Film Festival