Referat fra Udsatterådsmøde 26. november 2024

Deltagere: Susanne Kvolsgaard, Mette Guul, Kaj Skjølstrup, Marianne Kragmann, Maise Spotte, Jacob Michaelsen
Lenna Vogn, Nicolaj Mejrsk Jensen, Martin Strømkjær, Jakob Gudbrand 

1. Minde- og gravsted

Drøftelse vedrørende status på minde- og gravsted. Hvor langt er vi i processen, og hvad er næste skridt?

• Michael har kontaktet forskellige muligheder for finansiering – han er her ikke i dag – så vi får ikke en status på det i dag. Sidst han gav status, der var han fortrøstningsfuld.
  • En alternativ mulighed er Tuborgfonden, Ungdommens Røde Kors kender til, at de har meldt ud, at de har uforbrugte midler i år.
• Marianne har rykket Jens Galschiøt ift. status angående kunsten – Han har bekræftet, at han laver englen mere omfavnende - og inddrager borgerne fx via et besøg på galleriet, når han er så langt i processen, at det vil give mening. Galschiøt har meddelt, at han kan være færdig omkring august 2025.
• Nicolai har været i kontakt med By- og Kulturforvaltningen
  • Status ift. antal er lige pt., at der kan være 50 på pladsen. Skulle der være behov for at udvide det, så skal det tages op igen politisk. Aftalen er, at vi først afprøver med de 50 pladser - er der større behov, så må man rejse det igen.
  • By- og Kulturforvaltningen siger, at der findes andre gravsteder, der er øremærket til en særlig målgruppe, så det er ikke et problem at målrette det denne målgruppe.
• Tidsperspektiv: Kan vi åbne før mindesmærket fra Galschiøt er færdigt? Så minde- og gravsted laves i etaper?

1. Udsatterådet er enigt om, at de ønsker at åbne et minde- og gravsted i etaper, så det åbnes – og så gøres det flottere i etape 2.
2. Rådet har tidligere snakket om, at de gerne vil ud og se stedet. Det aftales, at Martin arrangerer et tidspunkt med By- og Kulturforvaltningen, hvor rådet kan komme ud og se stedet. Galschiøt inviteres også. By- og Kulturforvaltningen bedes også komme med et tidsperspektiv for etablering af etape 1 til det møde, som aftales med Udsatterådet. By- og Kulturforvaltningen har tidligere givet en etableringstid på seks uger.

2. Socialpolitik

Drøftelse vedrørende tanker om workshoppen den 31. oktober 2024.

Den 10. december er der en drøftelsessag på Beskæftigelses- og Socialudvalgsmødet

• Forklaring af proces med workshops
• Præsentation af emnerne
• Politikerne får mulighed for at høre det afkog, der kommer fra workshops

Derefter går vi tilbage og udarbejder en handleplan

• Derefter drøfter udvalget handleplan/status evt. ad flere omgange (på flere udvalgsmøder) inden den skal på udvalget til beslutning
• Udsatterådet bliver involveret i den proces.

Inputs fra workshop

• Vi har katalog med alle inputs liggende
• De kan arbejdes med udover det som kommer i handleplanen

Overskriftsform

• Housing First - Styrke vores arbejde hermed og vedligeholdelse
• Styrket indsats for grønlandske borgere
• Metoder til systematisk inddragelse af udsatte borgere
• Kvinder på krisecenter
• Indsatser på krisecentre for mænd og kvinder
• Øget brug af socialt frikort
• Fremskudt misbrugsbehandling
• Styrket sundhedsindsats til udsatte borgere
• Styrket peer-to-peer
• Digital tilgængelighed

Det er punkterne til første runde. Der kan sagtens komme andre overskrifter senere, men handleplanen må ikke blive for stor og uoverskuelig, men skal i stedet være konkret.

D. Borgerinddragelse

På dette punkt skal borgerinddragelse drøftes. Nedenstående punkter, vil være nogle af de fokuspunkter som skal drøftes.

1. Drøftelse om en handle- og tidsplan for borgerinddragelse
2. Hvilke områder kan de forskellige medlemmer dække og hvilke fremgangsmåder kan de bruge? (Fællesmøder kontra 1:1 samtaler)
3. Fokus på at der skal laves en manual til borgerinddragelse med konkrete forslag
4. Hvordan meldes der tilbage til kommunen?

• Rådet ser stort potentiale i borgerinddragelse i rådets arbejde.
• Borgermødet ved Stiften og borgermødet ved Cafe Paraplyen er eksempler på gode borgerinddragelser. Et vigtigt element er, at man klart opstiller rammer for, hvad borgerne kan byde ind i forhold til. F.eks. på borgermødet ved Cafe Paraplyen, hvor placeringen af hellestedet var givet på forhånd og ikke til diskussion. I stedet handlede det om indretningen, og hvordan det kunne laves så borgergruppen rent faktisk ville bruge det.
• Ved nogle anledninger kan det give mening med borgermøder, men ud over den klare rammesætning ift. hvad borgerne kan have indflydelse på, så skal man skal altid overveje om man rammer målgruppen bedst ved et borgermøde – eller om man så risikerer kun at ramme en bestemt del af en målgruppe og dermed risikere, at de løsninger man beslutter i virkeligheden ikke, er det bedste for målgruppen, men kun bestemt af nogle få.
• Derudover er Rådet også opmærksomme på, at det ikke ender med at være de samme få rådsmedlemmer, som får en stor opgave med borgerinddragelsen.
• Ud over borgermøder ser rådet også stort potentiale i borgerinddragelse ved, at rådet sætter en ramme med nogle specifikke spørgsmål, som medarbejderne ved relevante steder på socialområdet – herunder også steder som ikke er repræsenteret i rådet (fx kommunale steder såsom Behandlingscenteret og St. Dannesbo) – kan spørge borgerne om.
• Al begyndelse er svær, men rådet er enige omkring, at rådet nu kaster sig ud i at få en mere fast struktur omkring borgerinddragelse i rådets arbejde. Aftalen er, at strukturen skal stå på to ben:

1. Borgerinddragelse mellem udsatterådsmøderne via medarbejdere ud fra et emne og nogle præcise spørgsmål fastsat af rådet.
2. Fokus på perspektiverne i borgermøder – når der er en anledning såsom fx ved det nye hellested – eller som noget mere fast, så borgerne løbende bliver mere bevidste om, at Udsatterådet findes, og at Udsatterådet gerne vil høre deres meninger og tage dem med videre.

Rådet starter med punkt 1. Første fokuspunkt bliver Housing First. Susanne får sat en ramme med Martin, som sendes ud i god tid inden næste rådsmøde, så borgerinddragelsen kan ske inden dette møde.

E. Peer-to-peer og socialt frikort

Stort fokus på Peer-to-peer og socialt frikort. Hvilke handlinger og forandringer kan foretages, for at øge brugen af socialt frikort og hvordan kan rådsmedlemmernes organisationer bidrage?

1. Jakob Gudbrand oplæg om socialt frikort og Peer-to-peer
2. Én indgang til socialt frikort, for at gøre processen lettere
3. Hvordan gøres det administrativt med betaling af løn?
4. Kan der søges fonde?
5. Problematik med frivillige og borgere med socialt frikort – samme arbejde, men én af dem bliver betalt
6. Kan det løses ved at informere de frivillige omkring socialt frikort og hensigten med borgernes arbejde?

• Punkt til Beskæftigelses- og Socialudvalgsmøde d. 12. november vedrørende sag om socialt frikort
  • Bekymring om få sociale frikort
  • Anbefalinger
    • Driftsaftaler med civilsamfundsorganisationer – kan socialt frikort tænkes ind her.
    • Se om muligheden for kommunale jobs med socialt frikort
    • Muligheden for at koble peer-to-peer og socialt frikort
• Vigtige perspektiver fra rådet:
  • Hvordan gøres der, hvis der er frivillige på stedet? Kontrasten mellem at nogen for løn for arbejdet og andre gør ikke.
  • Peer to peer skal måske nogle gange tænkes på anden matrikel. Fx vil kvinder der er ude af sociale problematikker – eller i hvert fald har rykket sig imod noget bedre – ikke tilbage til Reden, da det kan trigge noget i dem.
  • Hvordan sker udbetalingen? Er det stadig problematisk? Og selv hvis det kan gøres administrativt, så har nogle af borgerne ikke en bankkonto.

F. Drøftelse af studieture/Økonomi

Fokus på hvordan Udsatterådet kan øge deres kompetencer og lære af erfaringer fra andre kommuner. Her skal der drøftes næste års studieture, med henblik på at få indhentet viden og gøre brug af Udsatterådets økonomi.

1. Hvordan udvikles rådets kompetencer?
2. Hvilke steder kan der findes erfaring?

Hvad er det vigtigste fokus for os i 2025? Og hvor sker der noget spændende henne, som vi kan lære af. Overvejelser:

• Folkemødet
• Gravsteder til udsatte – fx Svendborg
• Peer2Peer
• Ny sundhedsreform
• Værdighedsreform
• Nyt OUH – hvordan skal udsatte borgere komme derud.
• Evt. vælge en interessant by – og så kontakte kolleger eller fx udsatteråd om hvad de kan fortælle af spændende ting, de har gang i, og som Odense kan blive inspireret af.

Aftale: Der laves en styregruppe med et par personer, som undersøger mulighederne, og så beslutter rådet sammen, hvad de gerne vil i 2025. Styregruppen bliver i første omgang Majse og Susanne.

G. Nyt fra kommunen

Jakob Gudbrand, koncernchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, forklarer om det nyeste fra kommunen.

 

• Omgørelsesprocenter (for 2023)
  • Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er ikke tilfredse med procenterne
  • Det er særligt ift. sager indenfor Merudgift, Tabt arbejdsfortjeneste og Fleks
• Tiltag
  • Juristerne går ind på problemområder og hjælper afdelingerne
  • Beskæftigelses- og Socialudvalget har i dag d. 26. november behandlet sagen, den sendes derefter til Byrådet.
  • Beskæftigelses- og Socialudvalget har bedt om en opfølgning primo 2025 for om tiltagene har virket. Her får udvalget en opfølgning for 2024-tallene.

Øvrige punkter fra kommunen er taget under de andre punkter

H. Regionalt Udsatteråd og dobbeltdiagnosticering

1. Muligvis en studietur
   1.  Hvad tænker psykiaterne om den nye opgave?
2. OUH

• Der er møde på næste fredag i det regionale udsatteråd
• Der er stor interesse og fokus på ændringerne omkring, at de dobbeltdiagnosticeret skal have mulighed for behandling i region.
• Det er også et vigtigt fokuspunkt for vores råd.
  • Derfor vigtig med en afklaring ift. SINDs repræsentant i rådet, hvor rådet bakker op omkring, at lederen af Stoppestedet spørges, som SIND også selv har lagt op til.
  • Ligesom der skal kigges ind i en ny repræsentant på psykiatriområdet efter den triste nyhed med Kims død. Det er rådmanden som udpeger et nyt medlem. Rådet anbefaler en som arbejder i Odense og som møder målgruppen. Det kunne fx være en fra Psykiatrisk akutmodtagelse (PAM).
  • Rådet kunne godt tænke sig at få besøg fra en repræsentant fra FUT til et kommende møde. På Fyn er Psykiatrisk Afdeling Odense og Fyns politi gået sammen omkring FUT, som er et fælles udrykningsteam bestående af 2 betjente og 1 psykiatrisk sygeplejerske. Teamet håndterer henvendelser til politiets vagtcentral vedrørende psykisk syge eller ustabile borgere.

I. Øvrigt

1. Dialogmøde om udvikling af socialpsykiatrien (ÆHF)
   
   Ældre- og Handicapforvaltningen (ÆHF) havde indbudt til et dialogmøde om udviklingen af socialpsykiatrien. Der var blandt andet indbudt repræsentanter fra Udsatterådet, Ældrerådet og fra Handicaprådet

• Den vigtigste pointe på mødet var, at man skulle møde den psykiatriske patient som menneske og ikke som en diagnose. Man møder et menneske, der har nogle potentialer - hvordan udvikler vi potentialet i stedet for hele tiden at snakke om sygdom eller begrænsning.
• En anden vigtig pointe var, at selvom man er psykisk syg, så skal der også være fokus på somatiske lidelser – folk med psykisk sygdom dør før andre dødelige - fordi man ikke får opdaget de somatiske lidelser de har, fordi man kun har fokus på det psykiske og sociale.

Henvendelse fra Retshjælpen
Formanden har fået en henvendelse fra retshjælpen på Fyn. De vil undersøge om der i Odense findes en specialiseret retshjælp til udsatte mennesker.

• Reden har deres eget set-up via et projekt og søger sammen med landets øvrige reder ved Stenbroens jurister fremover. Så de har ikke behov herudover.De øvrige steder melder ind, at deres borgere ofte får hjælp via deres socialrådgivere eller fremskudte socialrådgivere.
• Rådet tænker, at I København er der meget større behov på gadeplan end i Odense.

J. Fremtidige møder

1. Mandag den 24. februar
2.  Tirsdag den 27. maj
3. Onsdag den 17. september
4. Onsdag den 26. november