Vejarbejde i Odense fra d. 27/1
Vejarbejde i Odense fra d. 27/1
Der startes op på vejarbejde flere steder i Odense i uge 5 . Læs mere nedenfor.
Ravnebjerggyden indsnævres 27/1-28/3
I forbindelse med etableringen af den nye jernbane over Vestfyn bliver der opsat signalregulering på Ravnebjerggyden ved Fynske Motorvej fra mandag den 27. januar til og med fredag den 28. marts. Der er kun en kørebane tilgængelig og hastigheden bliver sat ned til 50 km/t.

Muslingevej spærres 29/1-19/2
På grund af fjernvarmearbejde bliver Muslingevej spærret for gennemkørsel ud for nr. 27 fra onsdag den 27. januar til og med onsdag den 19. februar. Der er omkørsel via Tværvej, Kragsnæsvej og Muslingevej.

Del af Åsumvej spærres 29/1-5/2
Åsumvej bliver spærret ud for nr. 375, da en sætningsskade i forbindelse med kloakarbejde skal repareres. Vejen er spærret fra onsdag den 29. januar til og med onsdag den 5. februar.

Jarlsberggade spærres 30/1
Da der løftes solceller op på taget af et byggeri, bliver Jarlsberggade spærret torsdag den 30. januar fra kl. 04.00 til kl. 16.00. Der er omkørsel via Tolbodgade, Åløkke Allé og Rugårdsvej.
