Vejarbejder i Odense fra 5/6
Vejarbejder i Odense fra 5/6
Der foretages vejarbejde flere steder i Odense de kommende dage. Læs mere herunder.
Spedsbjergvej 5/6-14/6
Der skal fjernes en gammel gasledning på Spedsbjergvej. Vejen spærres derfor for gennemkørsel ved arbejdet fra onsdag den 5. juni til fredag den 14. juni. Omkørsel kan foretages via Middelfartvej, Ravnebjerggyden og Bøllemosegyden.
Ejbygade 6/6-20/6
Der skal udføres reparation af et fjernvarmekabel på Ejbygade. Trafikken overledes derfor til en vejbane i sydgående retning, og hastigheden nedsættes til 50 km/t forbi arbejdsområdet i perioden fra torsdag den 6. juni til torsdag den 20. juni.
Kornvej 6/6-14/6
Der udføres reparation af en kloakledning på Kornvej. Vejen spærres derfor for gennemkørsel ved Lupinvej fra torsdag den 6. juni til fredag den 14. juni. Omkørsel kan foretages via Roers Allé, Rugvang og Lupinvej.