Vejarbejde i Odense fra d. 25/11
Vejarbejde i Odense fra d. 25/11
Der udføres vejarbejde flere steder i Odense fra mandag den 25. november. Læs mere nedenfor.
Thorkildsgade 25/11 - 20/12
Der skal etableres regnbede på Thorkildsgade i perioden fra den 25. november - 20. december. Vejen vil være spærret for gennemkørsel, mens arbejdet udføres. Omkørsel kan foretages via Helsingborggade, Bøgebjergvej og Skibhusvej.

Bregnevej 25/11 - 20/12
Der skal udskiftes en brønd på Bregnevej, tæt ved Toftevej. Bregnevej vil være spærret for gennemkørsel, mens der arbejdes. Omkørsel kan foretages via Toftevej og Guldstjernevej.

Sadolinsgade 25/11 - 20/12
Der skal udskiftes en brønd på Sadolinsgade ved Hannerupgårdsvej. Vejen spærres derfor i 5 dage i perioden mellem den 25. november og den 20. december. Der anvises omkørsel i området.

Munkebjergvej 25/11 - 27/11
Der skal udføres reparation af asfalten på Munkebjergvej mellem Munkerisvej og Niels Bohrs Allé. Trafikken overledes derfor til ét spor forbi arbejdet, og hastigheden sænkes til 50 km/t.
