Spring til indhold
Nyhed

Nye vejarbejder i Odense: Nyborgvej og Højløkke Allé

12-05-2023

Nye vejarbejder i Odense: Nyborgvej og Højløkke Allé

Få et overblik over det vejarbejde, der starter op i Odense i uge 20. 

Nyborgvej ensrettes aften og nat 15/5-17/5

Nyborgvej bliver ensrettet i retning mod centrum på strækningen mellem Nansensgade og Reventlowsvej i perioderne mandag 15. maj kl. 20 til tirsdag 16. maj kl. 5.30 og igen tirsdag 16. maj kl. 21 til onsdag 17. maj kl. 5.30. 

Beboerkørsel er tilladt og cyklister og fodgængere kan fortsat passere. For omkørsel følg skiltningen i området. 

Billedet viser, hvor vejen er spærret.

Da der skal lukkes stikledninger på Nyborgvej, bliver vejen ensrettet ind mod byen to aftener og nætter i uge 20.

Højløkke Alle spærres 15/5-17/5

Højløkke Allé bliver spærret for gennemkørsel fra mandag den 15. maj til og med onsdag den 17. maj. Det skyldes, at der skal holde en betonkanon på vejen, der pumper beton til nye fundamenter.

Der er omkørsel via Bogensevej, Højvang og Karlavej. 

Højløkke Allé maj 2023.png

Højløkke Allé bliver spærret for gennemkørsel tre dage i uge 20.