Typiske spørgsmål
Læs svarene på de mest typiske spørgsmål om parkeringslicens.
Man kan købe en parkeringslicens, hvis man bor i et område, der har parkeringszone. Se licensområder i Odense her. Licensen registreres på bilens nummerplade, så du ikke skal have en fysisk licens i vinduet.
Se kort over licensområder her:
- Kort over områder med parkeringslicens i centrum
- Kort over områder med parkeringslicens lige uden for centrum
Se de typiske spørgsmål til parkeringslicenser herunder.
Hvad er sagsbehandlingstiden på at få en parkeringslicens?
Når du søger om en parkeringslicens, skifter bil, ændrer nummerplade, bestiller kundekort eller foretager anden ændring der påvirker parkeringslicensen, er sagsbehandlingstiden op til 3 hverdage.
Hvem kan få en parkeringslicens?
- Du skal stå på bilens registreringsattest som enten ejer, sekundær ejer, bruger eller sekundær bruger, for at vi kan udstede en licens til dig.
- Der udstedes 1 licens pr. Husstand
- En licens kan ikke refunderes
- Det er muligt at købe én parkeringslicens og ét kundekort pr. CVR. nr.
Min kæreste bor tit hos mig. Kan han/hun købe parkeringslicens?
- Kun hvis folkeregisteradressen er hos dig, og du ikke har en licens i forvejen
Min bil er på værksted, kan jeg få parkeringslicens til en lånebil?
- Ja, det kan du godt, hvis du har en licens i forvejen. Bilen SKAL være en lånebil fra værkstedet, og du kan altså IKKE låne en vens eller en andens bil til parkeringslicensen i perioden, hvor din egen bil er på værksted.
- Du skal logge ind i den digitale løsning, og vælge ”Skift bil”, indtaste nummerplade på lånebil og vedhæfte leasingkontrakt eller anden form for dokumentation på, at det er en lånebil. Husk dog at skifte retur til egen bil igen, efter du er færdig med at bruge af lånebilen.
Jeg er udstationeret i Odense. Kan jeg købe parkeringslicens?
- Kun hvis din folkeregisteradresse er i et licensområde.
Jeg ejer en butik/virksomhed i et licensområde. Kan jeg få en parkeringslicens?
- Kun hvis virksomhedsadressen er i licensområdet og virksomheden er placeret ”Lige udenfor centrum”
Kan jeg få et kundekort til min virksomhed?
- Ja, én licens og ét kundekort pr. CVR nr. hvis virksomheden er i licensområdet. og virksomheden er placeret ”Lige udenfor centrum”
Min arbejdsplads er i et licensområde. Kan jeg få en parkeringslicens?
- Nej, men virksomheden kan bestille én licens og ét kundekort pr. CVR nr. og virksomheden er placeret ”Lige udenfor centrum”
Er min licens gyldig ved flytning inden for samme område?
- Ja, hvis det er inden for samme licensområde.
Bestilling og betaling
- I selvbetjeningsløsningen kan du købe, forny, ændre eller opsige licenser
- En licens koster årligt 600 kr for 100% Elbiler, og 1200 kr for fossile køretøjer
Hvordan logger jeg ind på systemet?
- Brug MitID.
Jeg har ikke MitID
- Bestil tid på Borgerservice, medbring ID, betalingskort og reg. Attest/leasingkontrakt
Hvor hurtigt får jeg min parkeringslicens?
- Det tager op til 3 arbejdsdage. Licensen registreres på nummerpladen. Kundekort fremsendes til virksomheden hurtigst muligt
Hvor ser jeg, om min licens er gyldig?
- Det står på kvitteringen, efter fuldført løsning, der fremgår start/udløbsdato
Jeg har hemmelig adresse
- Vælg "Hemmelig adresse" for at bestille og betale.
Hvorfor er nogle felter grå og ikke redigerbare?
- Oplysninger fra CPR, CVR og SKAT kan ikke ændres.
Jeg har ikke adgang til en PC
- Brug en borger-pc hos Borgerservice eller biblioteket.
Teknikken driller
- Bestil tid og få hjælp hos Borgerservice.
Ny bil, mistet licens eller refundering
Jeg har fået ny bil, hvordan får jeg en licens til den?
- Skift køretøj i systemet. Behandlingstid op til 3 hverdage.
Jeg har mistet mit kundekort
- Opsig det i systemet og bestil et nyt.
Kan jeg få refunderet min parkeringslicens ved flytning?
- Nej, men du skal opsige licensen via selvbetjeningsløsningen, dette sker ikke automatisk
Trailerparkering
Kan jeg købe licens til trailer?
- Nej, det kan man ikke. Se regler for trailerparkering.
Firmabil eller Leaset Bil
Kan jeg købe parkeringslicens til firmaets værkstedsbil?
-
Nej, kun hvis bilen er på papegøjeplader og du beskattes af den.
Vi er ikke registreret som ejer/bruger af leasingbilen. Hvad gør vi?
- Upload leasingkontrakten ved korttidsleasing. Ved langtidsleasing skal I være registreret som ejer/bruger.
Jeg har en firmaleaset bil. Hvad gør jeg?
- Vedhæft leasingkontrakt og lønseddel eller ansættelseskontrakt.
Jeg kan ikke købe parkeringslicens til min leasede bil.
- Sørg for at være registreret som ejer/bruger i Motorregistret eller upload leasingkontrakten.