Akutteamets Sociolancekoncept
Her kan du læse om Akutteamets Sociolancekoncept.
Hvad er Akutteam Odenses Sociolancekoncept?
Akutteam Odense er en selvstændig enhed under Odense Kommunes Ældre– og Handicapforvaltning, der yder akutsygepleje til patienter i kommunen.
Formålet er at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser samt hjemtage patienter fra sygehuset til færdigbehandling i eget hjem. Formålet med Akutteamets Sociolancekoncept er at øge muligheden for sundhedsfaglige tilbud blandt socialt sårbare borgere. Sociolancekonceptet kan tilkaldes alle hverdage i tidsrummet 08.00-16.00. Uden for dette tidsrum viderestilles opkald til Akutteamet.
Målgruppe for Akutteamets Sociolancekoncept
Borgere over 18 år med behov for akutsygepleje. Der er særligt fokus på socialt sårbare borgere, som har brug for et særlig tilrettelagt forløb for at kunne modtage en sundhedsfaglig indsats.
Hvordan kan Akutteamets Sociolancekoncept bruges?
Akutteam Odense tilbyder et unikt samarbejde med de praktiserende læger, sygehuset og kommunen. Ved at ringe til Akutteamets Sociolancekoncept kan du bidrage til at øge muligheden for øget sundhed på borgerens egne præmisser.
Forløbsbeskrivelse
Step 1:
Reagér, hvis et socialt sårbart menneske har brug for akutsygepleje.
Step 2:
Kontakt Akutteamets Sociolancekoncept via telefon mandag - fredag i tidsrummet 09:00-16:00. Uden for dette tidsrum viderestilles opkald til det almindelige Akutteam.
Step 3:
Teamet kommer og foretager relevante observationer. Ved behov kontaktes den behandleransvarlige læge.
Step 4:
Teamet iværksætter eventuelt ordineret behandling.
Step 5:
Teamet observerer og evalurer behandlingen.
Akutteamets udstyr
- Måleudstyr til alle vitale parametre Lifepack 15
- Blodsukker & ketonmåling
- CRP & Hgb
- Blærescanner
- Urinstixmaskine
- Forstøver apparat
- INR
- iStat (væsketal)