Spring til indhold

Granpyntning

Se vilkår og priser vedrørende granpyntning på de kommunale kirkegårde.

Eksempler på granpyntning af gravsted

Det er den enkelte gartner, der bestemmer, hvordan dekorationerne og pyntningen kommer til at se ud. Det vil ikke være muligt at bestille en bestemt dekoration eller pyntning. Og det vil ikke være muligt at bestille granpyntning til en bestemt dato.

 

Eksempel på granpynting

 

Eksempel på granpynting

 

Priser for granpyntning er gældende fra d. 1. januar 2024

Granpyntningen bliver formet efter netop dit gravsted. Det er inkluderet i prisen, at vi fjerner granen igen, når vi gør gravstederne forårsklar.

Prisen  pr. kvadratmeter gravsted er 162,50 kr. inklusiv moms. 

 

Priseksempler fra år 2024

Granpyntning inkl. granaftagning og moms

1,5 m2 urnegravsted:     253,75 kr.
3,0 m2 kistegravsted:     487,00 kr.
6,0 m2 kistegravsted:     975,00 kr.

 

Tidspunkt

Granpyntning foregår fra starten af november til starten af december.

 

Granaftagning

Granaftagning er inkluderet i prisen for granpyntning. Vi hjælper dig også gerne med at fjerne gran fra dit gravsted, selv om vi ikke har granpyntet for dig. Du skal blot kontakte os og bestille ydelsen.

Hvis vi skal fjerne gran fra dit gravsted i vores planlagte arbejdsproces, samtidig med alle øvrige gravsteder, kan du få ydelsen til 8,75 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms.

 

Skal vi fjerne gran, der ligger uden for vores tilrettelagte arbejdsproces, faktureres du for minimum en halv times arbejde. Prisen er 239,50 kr. inkl. moms pr. halve time.

Gravsteder med afvigende pris på granpyntning

På Odense Kommunes Kirkegårde findes enkelte gravstedstyper, hvis udformning afstedkommer afvigende priser på granpyntning.

Assistenskirkegården afd. BZ og BØ

Gravstederne i afdelingerne har et areal på ca. 8 m2. Heraf er ca. 1 m2 bed. 

 

Da gravstedstypen kun muliggør granpyntning i bedet, afregnes granpyntning i afdeling BZ og BØ kun for 1 m2, svarende til 155,00 kr. inkl. moms.

 

Linjegravsteder

Eksempel på linjegrav

På Odense Kommunes Kirkegårde findes også gravstedstypen ”Linjegravsted”, hvor den forreste halvdel af gravstedet er udlagt med græs. Herved er kun ca. halvdelen af gravstedsarealet udlagt med bed, hvorpå der kan granpyntes. Derfor afregnes gravstedstypen ”Linjegravsted” kun for halvdelen af gravstedsarealet.

Linjegravsteder findes i følgende afdelinger:

  • Assistens afd. AH, AI, AL, AX, AÆ, BA, BB, BC, BE, BT, BV.
  • Dalum afd. O, P, R.
  • Korsløkke afd. G, H, I.
  • Fredens afd. G.
  • Risings afd. A.

Eksempelvis vil et ca. 6 m2 kistegravsted kun blive afregnet for ca. 3 m2 granpyntning, svarende til 465,00 kr. inkl. moms.

 

Kontakt os, hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål, du ikke har fået svar på, så kontakt os gerne.

 

Du kan træffe os på telefon 65 51 27 47, eller e-mail kirkegaardskontoret@odense.dk.

 

By- og Kulturforvaltningen