Information om måger

Måger har der altid været i byen. Det er imidlertid først inden for de seneste år, at de har slået sig ned og nu yngler på byens tage. Byens flade tage er ideelle ynglepladser, fordi mågernes største fjende, ræven, ikke kan komme herop.

Mange mennesker generes især af mågernes skrig. Men du kan selv gøre noget for, at mågerne ikke slår sig ned på dit tag.

Måger er forskellige

I Odense Kommune er det først og fremmest stormmågen, man ser og hører. Der er også en enkelt hættemågekoloni på et tag, og der yngler ganske enkelte sølvmåger.

Stormmågen er til stede på alle de huse, hvor beboerne føler sig generet. Hættemågen er i dag så fåtallig og går stadig tilbage i antal i Danmark, at man må kunne leve med denne måges langt mindre og lavere lydytringer end stormmågernes.

Hvad kan og bør der gøres, hvis man føler sig generet af mågerne

Før mågerne har slået sig fast ned

Først og fremmest må man gøre op med sig selv, om man kan leve med mågerne og i stedet for nyde smukke fugle. Kan man ikke det, er der en række ting, man kan gøre. Først og fremmest drejer det sig om at hindre mågerne i at slå sig ned. Er de først begyndt at yngle er det langt mere besværligt.

At hindre mågerne at slå sig ned kan gøres ved at:

• sætte drager op
• sætte metal-ræve op
• færdes så meget på taget som muligt, og gerne mange gange om ugen på taget fra 15. marts (aktuelt på flade tage) og 1 ½ måned frem
• hindre at der er vandrette flader, hvor mågerne kan yngle, f.eks. udluftningsanordninger

Især det 3. forslag, at færdes så meget som muligt på flade tage tilrådes kraftigt. I boligforeninger kan man slå sig sammen om ”vagter” til at færdes på tagene.

Virksomheder kan sende medarbejdere op eller lave aftaler med firmaer. Færdsel tilrådes flere gange ugentligt.

Når mågerne har slået sig ned 

Det er vigtigt at slå fast, at måger ikke er skadedyr – de kan blot være besværlige. Når først mågerne har slået sig ned, gælder det om at hindre, at der udruges unger. Det er langt mere humant at fjerne æg og reder end at slå unger og voksne måger ihjel.

Har mågerne først lavet rede, kan man:

• fjerne reder
• fjerne æg

Samtidig kan man gøre det samme, som når man vil forhindre mågerne i at slå sig ned:

• Færdes på taget - har taget en hældning, kan man bruge en lift
• Anvende drager og metalræve
• Omforme flade genstande (udluftning), så de får en stærk hældning

Allersidste udvej kan være at skyde enkelte voksne måger, men så langt bør det ikke komme. Er unger først udruget, må man lade dem være, og så være langt mere grundig til næste år.

Tilladelse fra Naturstyrelsen til regulering

Det kræver en tilladelse fra Naturstyrelsen, hvis man vil fjerne æg og eller skyde måger. Se mere om hvordan du kan få en tilladelse på Naturstyrelsens hjemmeside.

Mågearter

Hættemåge

Hættemågen er vores mindste måge. I yngletiden er hættemågen nem at kende på sin sorte hætte. Efter yngletiden mister hættemågen sin hætte, og den er da mere neutral med lys fjerdragt, røde ben og ganske få rester af hætten i form af sorte streger bag og over øjet.

Hættemågen yngler i kolonier, hvor de beskytter mange andre fugle i form af deres antal. De tiltrækker på den måde en række fugle som terner, svømmeænder og små dykænder.

Hættemågen har været i stor tilbagegang i mange år, og bestanden udgør nu kun ca. 80.000 par på landsplan. Tilbagegangen i perioden fra 1999 har været 25-33%.

Stormmåge

Stormmågen er den anden-mindste af de beskrevne mågearter - lidt større end hættemågen. Den er i alle dragter med lyst bryst og hoved og vinger i grå nuancer. Fødderne er gulgrønne. Stormmågen yngler i kolonier.

Ynglebestanden i landet udgør nu ca. 33.000 par og har været i fremgang de seneste år.

Sølvmåge

Sølvmågen er den største af de almindelige måger i byen - på størrelse med en mindre gås. Sølvmågen har de samme farvenuancer som stormmågen med lyst hoved og vingeoverside i gråt. Fødderne er kødfarvede, næbbet gult med rød plet ved basis. Sølvmågen yngler i store kolonier.

Den danske bestand udgør ca. 65.000 par og har været i fremgang siden 1999. Mange kolonier er dog forsvundet, da mange åbne lossepladser, hvor mågerne søgte føde, nu er lukkede.

Sildemåge

Sildemågen er en måge på størrelse med sølvmågen. Den har karakteristiske sorte vingeoversider, gule ben og hvidt bryst og hoved. Arten er fåtallig i byen og ses fx ved Skovsøen.

Svartbag

Svartbagen er som sildemågen en stor måge med sorte vingeoversider. Dens ben er kødfarvede. Svartbagen er vores største måge, og den ses af og til på boldbanerne ved Vollsmose.

Ringmærkning

Det er ikke kun danske måger, der ses i Odense. Aflæsning af ringmærkede måger ved blandet andet Skovsøen viser, at fx stormmåger fra de nordiske lande trofast tilbringer vinteren i Odense flere år i træk.