De store pileurter
Japan-pileurt og kæmpe-pileurt er invasive planter, der trives stort set alle steder og tåler tørke, saltpåvirkning og vind.
Japan-pileurt og kæmpe-pileurt er høje og livskraftige planter, der kan vokse 7–15 meter på alle sider på bare ét år.
Derfor kan de hurtigt danne store bestande, og skygge andre planter væk. Pileurterne har bredt sig fra private haver, og er nu en af de mest invasive planter i Danmark.
Effektiv bekæmpelse af pileurt
Ved bekæmpelse af pileurterne, skal man være opmærksom på at bortskaffe alle plantedele til forbrænding.
Afskårne stængelstykker og rodstumper kan hurtigt blive til flere meter høje planter, som kan dække store arealer, hvis de får lov. Afklip må derfor ikke smides i naturen.
Du kan læse om, hvordan man bekæmper pileurten på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Indberet fund af stor pileurt
Du kan hjælpe ved at bekæmpe pileurterne i din private have og på dine marker, og sørge for, at den ikke spredes med haveaffald og fyldjord.
Odense Kommune opfordrer til, at fund af invasive arter indberettes til Miljøstyrelsen på denne hjemmeside.