Ofte stillede spørgsmål - Dyrene i Kohaveskoven
Her kan du læse om, hvordan vi sikrer trivslen blandt de dyr, der græsser frit i Kohaveskoven og hvordan de lever deres liv.
Hvorfor skal dyr græsse frit i Kohaveskoven?
Vi befinder os midt i en biodiversitetskrise både globalt og herhjemme i Danmark. Men der er meget, vi kan gøre for at give naturen mere plads til at udvikle sig igen. Ét af de effektive greb i mange naturområder er at lade store planteædere - altså fx heste og kvæg - græsse ude året rundt.
Oprindeligt var det store dyr som urokse, kronhjort og bison, der afgræssede enge og overdrev i Danmark. De forhindrede, at hele landet voksede til i skov og høje græsarter.
Når man i dag bruger større dyr til naturpleje, sørger man for, at et passende antal dyr i et område holder høje planter nede og på den måde skaber varierede, lysåbne områder. Det giver plads til, at en hel masse andet liv kan vokse frem: Mange flere blomster, svampe og insekter, som igen giver livsgrundlag for andre dyr som fugle og padder.
Hvorfor ikke bare lade de naturlige rådyr klare afgræsningen?
Rådyr lever som ”browsere” eller nippere. De spiser ikke gammelt græs, men kun blade, friske skud og frisk græs/urter. De kan derfor ikke holde området lysåbent.
Her er brug for dyr, der spiser det høje græs, så der kan komme lave blomsterplanter og friske skud. Så køer og heste vil faktisk også skabe bedre fødebetingelser for rådyrene.
Hvem holder øje med om kvæg og heste har det godt?
Dyrene er ejet af landbrugsvirksomheden, DGL Danmark ApS, www.detgamleland.dk
Ejeren tilser dyrene og dyrlæger kommer på tilsynsbesøg. Derudover er der årlige kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen.
Dyrenes sundhedstilstand kontrolleres løbende og dyrlæger medvirker til vurderingen.
Konstaterer du akutte problemer, kan henvendelser rettes til 52 50 87 65 eller 40 23 25 24.
Hvad spiser dyrene?
Dyrene lever af de planter, som de finder i området, og deres fødevalg varierer meget i løbet af året. Det er dyrene skabt til.
Bestanden reguleres løbende for, at der er føde nok. Skulle der mangle naturlig føde, eksempelvis under længere tørkeperioder eller hårdt vintervejr, bliver de undtagelsesvis fodret med supplerende foder. Derfor er der opstillet depot med foder.
Alle dyrene har fri adgang til salte og mineraler i form af store sliksten.
Kan dyrene finde vand?
Der er to frostfrie vandposter, et vandhjul samt en masse vandhuller, hvor dyrene kan finde vand.
Kan dyrene søge ly?
Dyrene har adgang til arealer med tørt leje, ly og læ i form af læskur, nålebeplantning og skov.
Får dyrene kalve eller føl?
Ja, der er en hingst i hesteflokken og tyre sættes på arealet i parringstiden.
Får dyrene beskåret hove og klove?
Exmoor-ponyer får beskåret hovene, når det er nødvendigt og dyrene tilses jævnligt af vores dyrlæger og tilsynsførende.
Galloway-kvæg tilses og plejes på lignende vis ift. klovbeskæring og generel sundhedskontrol.
Findes der lignende områder i Danmark?
Ja, særligt i de seneste år, hvor der er kommet et stort generelt fokus på at højne biodiversiteten, er der kommet flere nye områder med ekstensiv helårsafgræsning.
Af større og sammenlignelige områder på Fyn og Øerne findes Svanninge Bjerge (Privat fond) og De vilde heste (Naturstyrelsen) på Sydlangeland.
