Spring til indhold

Hvordan skal jorden håndteres?

Læs om dokumentation og plan for håndtering af jorden. .

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Ønsker du at flytte jord

så kan du i bilagene til ”Bekendtgørelsen om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord” se kravene til: 

  • Udtagning af prøver
  • Antal prøver
  • Analyser (stoffer og metoder)
  • Inddeling i forureningskategorier
  • Dokumentation af ren jord i intakte jordlag

I bekendtgørelsen opdeles jorden følgende kategorier:

 

Kategori 1 er jord, som sædvanligvis betragtes som uforurenet. Kategori 1 jord kan du bruge frit de fleste steder, men der kan være skrappere krav eksempelvis i naturområder og på landbrugsjord

 

Kategori 2 er lettere forurenet jord

 

Mere end Kategori 2  Kraftig forurenet jord, er jord der indeholder mere eller andre forureninger end fastsat for kategori 1 og 2

 

Prøver af jorden

Du kan få jordprøver taget på opgravningsstedet eller hos modtageanlægget, hvis de tilbyder den mulighed. I langt de fleste sager er det dog både af økonomiske og planlægningsmæssige hensyn en rigtig god idé at få undersøgt jorden inden opgravning.

For at du kan planlægge prøvetagningen, er det vigtigt at kende den historik, der er på arealet. Ved opgravningen skal man som minimum adskille fyldjord og intakt jord. De kraftigere forureninger (hot-spots) skal også afgrænses og håndteres hver for sig. Kraftig forurenet jord må ikke blandes med kategori 1 og 2 jord.

 

Odense Kommune har på baggrund af bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord udarbejdet retningslinjer for prøvetagning og kategorisering af jord. Disse retningslinjer for prøvetagning og kategorisering skal anvendes, når der anmeldes jord.

 

Du skal altid have taget prøver af fyldjord. 

Hvis der er viden om, at jorden er mere forurenet end kategori 2 (kraftigt forurenet) skal den øverste del af de intakte aflejringer desuden analyseres med mindst én prøve pr. 50 m2 til dokumentation for, om forureningen er afgrænset, hvis det fx ønskes at kører intaktjorden væk som ren jord.


Antallet af prøver afhænger både af, hvor jorden kommer fra, og hvor du flytter jorden hen. Der skal mindst udtages 1 prøve pr. 120 tons. Skal jorden anvendes som uforurenet (ren) jord, eller kommer den fra et kortlagt areal, stiger kravet til mindst 1 prøve pr. 30 tons. På kortlagte arealer kan antallet af prøver dog sænkes, hvis kommunen har godkendt en plan for håndtering af jorden.


Modtageanlægget kan have særlige krav til, hvor mange jordprøver der skal følge et jordparti. Kontakt derfor altid modtageanlægget, inden du får udtaget jordprøver.

Klima- og Miljøforvaltningen