Spring til indhold

Afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven §26a - sti ved Tietgen Nord

Novo Nordisk A/S har 30. maj 2024 ansøgt Odense Kommune om tilladelse til at nedlægge en sti med offentlig adgang i det åbne land ved Tietgenbyen Nord.

Begrundelsen for behovet for at nedlægge stien er, at der i nærmeste fremtid skal anlægges en ny produktionsvirksomhed på matr.nr. 2c, Fraugde-Kærby By, Fraugde, hvor stien ligger.

Odense Kommune har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 26a om, at den ansøgte sti mellem tunnelen ved Niels Bohrs Allé og N.J. Haustrups Vej, vist på figur 2, må nedlægges primo juli 2024.

Tilladelsen til at nedlægge stien gives under forudsætning af, at Novo Nordisk A/S senest inden udgangen af 2027 anlægger en alternativ offentlig sti fra tunnelen under Niels Bohrs Allé, forløbende i vestliggående retning, med forbindelse til den nord-sydgående strækning af N.J. Haustrups Vej, som vist på figur 3.

I afgørelsen nedenfor kan du også finde sagsbeskrivelsen, den fulde Natura2000-væsentlighedsvurdering, bilag og en klagevejledning.

Afgørelsen kan inden fire uger påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 12.

Bemærk: ansøgning er ikke webtilgængeliggjort. Har du behov for uddybning, kontakt venligst på betdp@odense.dk.

Hent afgørelse inkl. klagevejledning (PDF)

Hent ansøgning (PDF)

Se kort over fremtidigt stiforløb (PDF).

Klima- og Miljøforvaltningen