Ren By Odense
Ren By Odense sætter fokus på henkastet affald i byen og naturen. Vi både deler viden, afprøver i praksis, undersøger og understøtter arbejdet med en ren by.
I Odense passer vi på vores by. Derfor holder vi byen ren, så Odense både er et dejligt sted at bo og besøge.
I en ren by skal vi alle sammen være bedre til at smide affald i skraldespanden og ikke på jorden eller i naturen. Men en ren by kræver også, at vi bliver bedre til at tage skraldet sammen, når det først er havnet på jorden.
Vi er i gang med flere tiltag i Odense Kommune for at gøre Odense til en renere by. Vi kan ikke gøre det alene, så vi samarbejder med odenseanere, foreninger og virksomheder. Vi deler viden på kryds og på tværs, og vi sætter fokus på de ildsjæle, der går et ekstra stykke for at holde byen ren og dejlig.
Samtidig holder vi byen ren, og vi følger op på analyser af vores byrum med handlinger. Vi kigger på, om vores skraldespande er gode nok (og mange nok), og hvordan vi får mere affald i dem. Vi tager en bid af byen ad gangen, så vi ser, om vores tiltag virker.
Ren By Odense er en del af By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.
Affaldsindsamling - gode råd, lån af udstyr osv.
For foreninger: Ansøg om en affaldsrute hos Ren Natur