Spring til indhold

Pædagogvikar

Er du interesseret i at blive tilkaldevikar til Odenses børnehaver og vuggestuer? Tilmeld dig pædagogvikarkorpset i Odense Kommune

Er du interesseret i at blive tilkaldevikar til Odenses børnehaver og vuggestuer, så kan du her tilmelde dig Odense Kommunes pædagogvikarkorps.

Som pædagogvikar vil du få vikarjobs af varierende længde. Dog er der ofte tale om endags-vikariater, hvor du vil blive ringet op om morgenen af pædagogvagten.

Hvilke krav skal jeg opfylde for at blive optaget i vikarkorpset?

  • Du skal have erfaring fra daginstitutioner eller andet pædagogisk arbejde med 0-6 årige børn
  • Det er vigtigt, at du taler flydende dansk, da du gennem dit arbejde er med til at forme børnenes sprog
  • Du må gerne være uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
  • Børneattest indhentes hver 3. måned via digital post (f.eks. e-Boks)
  • Du vil blive kontaktet fra kl. 7.00 om morgenen af pædagogvagten, så det vigtigt, at vi kan komme i kontakt med dig tidligt på dagen

Du tilmelder dig ved at udfylde vores ansøgningsskema "Tilmelding til pædagogvikarkorpset".
Vi tilstræber, at du bliver kontaktet senest 14 dage efter, at vi har modtaget din ansøgning.

Kontakt os

Har du spørgsmål, så kontakt os på mail: paedagogvagten@odense.dk

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen