Mekaniker
Er du uddannet eller har erfaring som mekaniker, så tilmeld dig denne kandidatbank.
MEKANIKER
KOMPETENCER
Du vedligeholder og reparerer biler og udskifter mekaniske dele. Grundet den store mængde af elektronik og IT i moderne biler bruger du ofte computere. Du reparerer personbiler, varevogne, busser og lastbiler - både benzin- og dieseldrevne.
Er du lastvognsmekaniker servicerer du også påhængs- og sættevogne og specialudstyr. Du laver mindre reparationer på det elektriske anlæg, kraner, tippelad og andet transportudstyr
Du vedligeholder ofte bilerne til serviceeftersyn. Du renser og smører delene og skifter olie, tændrør, filtre osv. og afprøver, om delene fungerer rigtigt. Vedligeholdelse og reparation kræver nøje kendskab til bilernes konstruktion. Derudover justerer og udfører du mindre reparationer af biltelefoner og radio- og kommunikationsanlæg. Du efterser og reparerer også fartskiver, så de overholder Arbejdstilsynets regler.
Mange automekanikere og autoværksteder er specialister i et eller få bilmærker. Bilmærkerne har ofte hele systemer af reservedele og specialværktøj. Du kan skulle bruge hånd- og instruktionsbøger for at se, hvordan bilmærkerne er bygget. Bøgerne er ofte på engelsk eller andre fremmedsprog.
KOMPETENCER - KORT FORTALT
- Faglært
- Kontakt med faget inden for det seneste år
- Kørekort B
- God i dansk skrift og tale
- God fysik
KONTAKT
Lager- og transportbranchen
Virksomhed & Arbejdskraft, Odense Kommune
Mail: itlbbank@odense.dk
Telefon: 63 75 63 63