Dækmontør og klargører
Er du uddannet eller har erfaring som fx mekaniker, dækmontør eller lignende, så tilmeld dig denne kandidatbank.
DÆKMONTØR / KLARGØRER
KOMPETENCER
Som dækmontør arbejder du med udskiftning af bildæk på auto- og specialværksteder for hjul og fælge. Arbejdet består i afmontering af gamle dæk og montering og afbalancering af nye dæk og fælge samt ombytning af dæk og fælge til sommer- og vinterkørsel. Du skal kunne vurdere og rådgive kunden om størrelse og type af dæk og fælge. Dine opgaver omfatter også eftersyn og udskiftning af bremseudstyr på bilerne.
Bilerne hejses op på en lift, så hjul og undervogn er fri. Arbejdet kræver kendskab til sikkerhedsforhold om dæk og hjul ud fra gældende skadestabeller og regler. Du skal have viden om dækkets opbygning, virkemåde og om den korrekte udførelse af forskellige typer af dækreparationer. På nogle dækværksteder kører du ud med en servicevogn til kunderne.
Der er ofte tale om en vagtordning med skiftende arbejdstider. En del dækmontører er uddannet som mekaniker eller lignende. Ofte vil det være en fordel at have kørekort og måske truckercertifikat. Som klargøringsmedarbejder skal du have en udpræget kvalitetssans og arbejde struktureret, disciplineret og kunne arbejde i et til tider hektisk miljø, hvor teamarbejde går forud for alt andet.
KOMPETENCER - KORT FORTALT
- Kørekort B
- God fysik
- God i dansk skrift og tale
- Udpræget kvalitetssans
- Struktureret og disciplineret
KONTAKT
Lager- og transportbranchen
Virksomhed & Arbejdskraft, Odense Kommune
Mail: itlbbank@odense.dk
Telefon: 63 75 63 63