Spring til indhold

Science og Technology

Tilmeld dig Akademiker-kandidatbanken her, hvis du søger job indenfor Science og Technology

Science og Technology

Region Syddanmark er et af landets vigtigste hubs indenfor Science og Technology, og brancherne inden for området er mange. Ingeniører med profiler indenfor for robotteknologi, velfærdsteknologi og kemi arbejder med udvikling og implementering af robotter og droner i hele regionen. 


Ingeniører finder beskæftigelse indenfor industrivirksomheder, gartnerier, landbrug, den maritime sektor, vindenergi og offshore, hospitaler og ikke mindst hos mange start -ups. 


Region Syddanmark er kendt for sin store robotklynge, som tæller alt fra små nystartede virksomheder med ganske få ansatte til store industrivirksomheder med hundredvis af ansatte. 


Du kan få opgaver indenfor programmering og test, drift og vedligehold, kvalitetssikring, projektledelse, udvikling og meget andet. Du kan være med at udvikle et produkt fra starten og få en nøglerolle til at sidde med ansvar for eksport til hele verden alt afhængig af, hvor du får arbejde. 


Du skal være indstillet på, at praktik og/eller job med løntilskud kan være indgangen til job. 


Kompetenceprofiler

Til inspiration følger tre kompetenceprofiler indenfor: Kvalitetssikring, Udvikling samt Drift, Vedligehold og Teknisk


Kvalitetssikring

Hvis du vil arbejde i en kvalitetsafdeling, kan du få opgaver med at indsamle og analysere data. Dokumentation, support ved audit og afrapportering. Du kan også få opgaven med at implementere nye kvalitetsstyringssystemer hos virksomheden og afholde workshops for dine kolleger. Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med udviklingsafdelingen og produktionsafsnittet. 


Personlige kompetencer

  • Detaljeorienteret
  • Analytisk
  • Struktureret og løsningsorienteret
  • Lyst og evne til at arbejde på tværs i organisationen 

Udvikling

I udviklingsafdelingen arbejder du for eksempel med design af styringer, programmering og test både på virksomheden og hos kunderne. 


Personlige kompetencer

  • Selvstændig
  • Dedikeret til opgaven
  • Ansvarsfuld
  • Kreativ
  • Fleksibel
  • Indstillet på rejseaktivitet 

Drift, Vedligehold og Teknisk Support

Du kan også arbejde med drift, vedligehold og teknisk support af robotter og større procesanlæg, hvor opgaverne for eksempel er fejlfinding, programmering og service. 


Personlige kompetencer

  • Struktureret
  • Målrettet og resultatorienteret
  • Indstillet på rejseaktivitet

Kontakt

Academic Partnership

Virksomhed & Arbejdskraft, Odense Kommune

Mail: akademikerijob@odense.dk


Telefon: 6375 6363 

 

Tilbage til Akademiker-kandidatbanken

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen