Spring til indhold

Programmør og systemudvikler 461070320256

Dygtig og engageret softwareudvikler søges. Vi søger endnu en dygtig og engageret softwareudvikler til vores nye udviklerteam, hvor du kan være med til at sætte retningen og skabe løsninger, der gør en forskel i kommunernes arbejde med børn og unges sundhed og trivsel.

BørnUngeLiv består af to digitale og webbaserede spørgeskemaredskaber, som kommunerne anvender til indsamling og behandling af data.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

- Front- og back-end udvikling af ny funktionalitet
- API-løsninger og integration med eksterne systemer (fx journalsystem, MitID og Fælleskommunal infrastruktur)
- Vedligeholdelse af eksisterende funktionalitet og integrationer
- Design af løsningsmodeller
- Test og dokumentation

Vores udviklerteam arbejder tæt sammen med et eksternt udviklingsfirma.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til nedenstående værktøjer og teknologier.

Det behøver ikke være dem alle sammen, så længe du er villig til at lære nyt:
- .Net/C#, .NET Core, ASP.NET Core, .NET Framework, Blazor
- JavaScript, HTML, CSS, Bootstrap
- SQL og databasedesign, MS SQL Server
- MS Visual Studio
- Git

Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med noget af følgende:

- Samarbejde med eller ansættelse i en kommune
- Implementering af integrationer fx til fælleskommunal infrastruktur, MitID eller andre systemer
- Lettere driftsopgaver

Vi ser meget gerne, at du…

- har en videregående uddannelse inden for softwareudvikling (datalog, ingeniør, datamatiker, professionsbachelor el. lign).
- har minimum 1-3 års relevant erhvervserfaring
- er vant til at arbejde agilt i et team
- kan arbejde selvstændigt med dine opgaver og tage ansvar
- behersker dansk i skrift og tale.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder ansættelse i sekretariatet for Foreningen BørnUngeLiv. Udviklerteamet består af to softwareudviklere, en teknisk projektleder (med seks års erfaring i BørnUngeLiv) samt tre eksterne udviklere. Derudover er der understøttende funktioner fra sekretariatets øvrige 8 ansatte (sekretariatschef, fire medarbejdere og tre studentermedhjælpere). Du skal således kunne trives på en mindre arbejdsplads, hvor vi løfter i flok.

I sekretariatet vægter vi arbejdsglæde højt og sætter pris på et godt arbejdsfællesskab. Du vil blive mødt af dygtige og imødekommende kollegaer med en uformel og humoristisk omgangstone.

Foreningen BørnUngeLiv er en almennyttig forening med størstedelen af landets kommuner som medlemskommuner.

Vores kontor ligger som en del af et kontorfællesskab i Odense C, og det forventes, at du møder ind på kontoret de fleste arbejdsdage i løbet af ugen. Der er mulighed for flextid, og vi har fokus på work/life balance.

Søg jobbet

Vi ser frem til at høre fra dig, hvis du kan se dig selv som softwareudvikler i Foreningen BørnUngeLiv.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-projektleder Kristina Scheer på tlf. +45 21 31 10 30 eller mail ks@boernungeliv.dk.

Send ansøgning og CV til job@boernungeliv.dk.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Der vil blive afholdt samtaler løbende. Stillingen er en fast fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. juni 2025.

Ved ansættelse vil du blive bedt om at indsende straffeattest.

Information ang. behandling af personoplysninger i forbindelse med ansøgning: https://www.boernungeliv.dk/Public/Om/Jobansoegere.aspx

Postnummer:

5000 Odense c

Startdato:

1. juni 2025

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Antal timer:

37

Virksomhedskonsulent:

Torben Jacobsen

ID-nummer:

461070320256

 

Hvis du ønsker at søge stillingen, så udfyld formularen her

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen