Datakonsulent-461161220246
Da vores udvalgte kandidat desværre er sprunget fra, har vi valgt at genopslå stillingen.
Vores vision er, at alle har ret til at lære mere. Vi udvikler fleksible og cloud baserede it-løsninger til skoler og dagtilbud, som gør administrationen af elever og personale nemmere. Målet er at effektivisere administrationen, lette kommunikationen og skabe nye muligheder for udvikling og læring.
Vi er Skandinaviens førende EdTech virksomhed, og har arbejdet tæt sammen med skoler og dagtilbud i mere end 30 år. Vi har ca. 450 ansatte fordelt på 9 kontorer i Sverige, Norge, Tyskland og Danmark.
Vi søger en konsulent til Studie+ til vores kontor på Midtfyn i Ringe, hvor vi udvikler studiesystemet Studie+ til FGU, Erhvervsskoler og Gymnasier. Er det dig?
Om jobbet:
Vi søger dig, der har lyst til at understøtte skolernes administrative medarbejdere med effektiv brug af studiesystemet Studie+.
Dine daglige opgaver vil være at løse supportsager, håndtere dialog om ændringsønsker og fejl, teste ny-udgivelser og rettelser i Studie+ samt give input til videreudvikling af vores software.
Derudover kommer du til at deltage i konsulent- og implementeringsopgaver på skoler på ungdoms- og efteruddannelsesområdet.
Der vil være nogen rejseaktivitet i forhold til konsulentopgaver.
På en typisk arbejdsdag vil du være i dialog med en masse kunder, som har brug for din hjælp. Du vil sparre med dine kolleger, hvis du har behov for det – vi er gode til at samarbejde og hjælpe hinanden.
Du vil indgå i et team af 4 dygtige kolleger, hvoraf mange har en baggrund fra undervisningsverdenen.
Vi sørger for en god oplæring, så du bliver godt klædt på til at løse opgaverne.
Om dig:
Det er vigtigt, at du har mod på at udfordre dig selv i forhold til nye opgaver, og at du trives med at arbejde i detaljen. Du skal være i stand til hurtigt at forstå og besvare spørgsmål fra vores kunder og kunne orientere dig i beskrivelser af rammer og regler vedr. uddannelsesområdet. Det er desuden vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og i teams.
Vi vægter højt, at du har indgående domænekendskab og erfaring fra ungdoms- og efteruddannelsesområdet, fx FGU, erhvervsuddannelser, gymnasier eller VUC– og meget gerne inden for administration eller anden funktion, hvor viden om uddannelsernes opbygning er en del af opgaveløsningen.
Vi forventer, at du:
- er serviceminded og vil gå langt for at yde en god service for vores kunder
- er fortrolig med it på mange platforme og har en vis grad af teknisk indsigt
- har lyst til at give support til brugerne via telefon, beskrive fejl og ændringsønsker og i at undervise brugere
- er indstillet på at tilegne dig viden omkring de forskellige typer af uddannelser, som Studie+ understøtter
- er indstillet på at søge viden i bekendtgørelser, instrukser og andet relevant grundlag for understøttelse af de forskellige uddannelser.
Om at arbejde hos IST:
Hos os byder arbejdsdagen på udfordrende og spændende opgaver, samtidig med at vi har en uformel og uhøjtidelig omgangstone og et stærkt socialt sammenhold med fælles aktiviteter.
Vi lægger stor vægt på, at det skal være sjovt og rart at gå på arbejde og har fokus på den enkelte medarbejders tilfredshed og personlige udvikling. Vi er rummelige og respekterer work-life balance.
Vi er cirka 100 ansatte hos IST i Danmark, hvoraf 35 arbejder på Midtfyn og 65 i vores afdeling i Roskilde.
Nu ved du mere om os. Vi glæder os til at høre fra dig og lære dig at kende.
Ansøgning og ansættelse:
Send din ansøgning på: https://career.ist.com/jobs/5315157-konsulent-til-studie
Søg hurtigst muligt og senest den 12. januar kl. 12.00
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vent derfor ikke for længe med at søge.
Ansættelsen sker i henhold til funktionærloven. Forventet start vil være 1. marts 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med en ansættelsesprocessen kan du blive bedt om at fremsende en straffeattest til os.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chef for Service og Support Betina Ransborg Nielsen på tlf. 2889 9403
Postnummer:
5750 Ringe
Startdato:
1. Marts 2025
Ansøgningsfrist:
12. Januar 2025
Antal timer:
37
Virksomhedskonsulent:
Torben Jacobsen
ID-nummer:
461161220246
Ønsker du at søge stillingen, så klik her og udfyld formularen