Særlig støtte til høje boligudgifter
Hvis du har særlig høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde, kan du søge om særlig støtte efter § 34.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtKontanthjælp
63 75 83 00
Egeparken 2A, stuen
5240 Odense NØ
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Kontant- uddannelseshjælp og revalideringsydelse - for borgere
Åbningstider for telefonisk henvendelse
Mandag - tirsdag 10.00 - 14.00
Onsdag Lukket
Torsdag 12.00 - 16.00
Fredag 10.00 - 12.00
Særlig støtte er en økonomisk støtte, du kan søge til at dække dine høje boligudgifter, hvis du har været ude for en livsændrende social begivenhed. Det kan fx være arbejdsløshed, sygdom eller skilsmisse, som betyder, at du er vanskeligt stillet på grund af høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde.
Har du fx modtaget en forhøjet regning på el, vand, varme eller gas, så kan du søge særlig støtte til dine samlede boligudgifter, herunder dine forbrugsudgifter.
Hvem kan søge særlig støtte?
Hvis du modtager:
- Kontanthjælp
- Uddannelseshjælp
- Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
- Ressourceforløbsydelse
- Ledighedsydelse
- Sygedagpenge
- Barselsdagpenge
- Arbejdsløshedsdagpenge
- Supplerende hjælp til brøkpension
- Fleksløntilskud
- Revalideringsydelse
- Eller du på anden vis har været ude for ændringer i dine forhold, som betyder, at du ikke kan skaffe det nødvendige til din egen eller familiens forsørgelse.
Vær opmærksom på, at den særlige støtte kan nedsættes, hvis dine ydelser (kontanthjælp/uddannelseshjælp/selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, særlig støtte, boligstøtte) overstiger kontanthjælpsloftet. Læs mere om kontanthjælpsloftet her.
Til behandling af din ansøgning har vi brug for:
- Kopi af din lejekontrakt
- Boligstøtte dokumentation
- De nyeste oplysninger i form af seneste opkrævninger for de enkelte udgiftsposter
- Den nyeste opgørelse vedrørende forbrugsafgifter (el, vand og varme).
- Hvis du har andre tvungne udgifter i forbindelse med din bolig, skal du også oplyse dette.
Hvis du ikke allerede modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal du også fremsende oplysninger om dine formueforhold.