Spring til indhold

Oversigt over information i breve

Her ser du en oversigt over den information, du vil modtage pr. brev angående de nye regler for kontanthjælp, som træder i kraft den 1. juli 2025

Du vil modtage en række forskellige breve. I oversigten herunder kan du se, hvad du kan forvente at modtage.

 

Orienteringsbrev, den 6. januar 2025:

Generel vejledning om, at der er vedtaget ny lovgivning.

 

Vejledningsbrev, januar - marts 2025:

Vejledningsbrev til dig, som modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp, selvforsørgelses-, hjemrejse- eller overgangsydelse. I brevet kan du læse om, hvad de nye regler får af betydning for dig.

Ud fra de aktuelle oplysninger i din sag, vil du blive vejledt om, hvilken satsindplacering, du vil få samt hvilke tillæg, du vil have ret til, når det nye kontanthjælpssystem får virkning den 1. juli 2025.

Agterskrivelse, maj - juni 2025:

Du vil modtage en agterskrivelse, hvor du endeligt kan se, hvilken sats og eventuelle tillæg, du vil have ret til pr. 1. juli 2025. 

 

Agterskrivelsen vil først få virkning som en afgørelse efter partshøringsfristen er udløbet, hvis du ikke er kommet med bemærkninger til sagen.

 

Hvis du mener, at der er forkerte oplysninger i din sag, som har betydning for den afgørelse, som kommunen agter at træffe, er det vigtigt, at du kontakter Kontanthjælp i Odense Kommune. Du vil kunne læse hvordan i agterskrivelsen.

 

Afgørelse om fritidstillæg, slut juni 2025:

Afgørelse om ret til fritidstillæg, til dig, som har børn boende hos sig. Her vil du få at vide, om du vil modtage fritidstillæg samt modtage vejledning om, hvornår du skal indsende dokumentation og hvordan.

 

Orientering om medicintilskud, slut juni 2025:

Orientering til dig, som har ret til medicintillskud og til dig, som har børn, der har ret til medicintilskuddet, men hvor du endnu ikke har optjent retten til medicintilskuddet. 

 

Udbetalingsmeddelelse, som afspejler de nye regler, slut juli 2025:

Du vil modtage den første udbetalingsmeddelelse med nye satser og tillæg.

 

Læs mere om de nye regler for kontanthjælp i 2025

Læs om de nye regler for fribeløb

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen