Recurrensparese

Hvad er Recurrensparese (Stemmebåndslammelse)? 

Det kan opleves som direkte invaliderende og som et større identitetstab, når stemmen ikke fungerer som før. Den første tid efter ændringerne kan være præget af mange spørgsmål og en trang til at forstå, hvorfor stemmen er anderledes, og hvordan der kan arbejdes med at forbedre stemmen. Denne pjece har til hensigt at belyse de kommunikative og stemmemæssige vanskeligheder, der opstår i kølvandet på en recurrensparese.

 

Stemmedannelse

I struben over luftrøret sidder stemmelæberne, der er to slimhindebeklædte strenge. Det er stemmelæberne, der laver lyden, når vi taler. Dette sker ved at stemmelæberne føres helt mod hinanden og bliver sat i svingninger af den opadgående luftstrøm fra lungerne. Stemmen dannes altså i et samspil mellem udåndingen og de tilnærmede stemmelæber. En god, bæredygtig og klar stemme kræver, at stemmelæberne nærmer sig hinanden helt og skaber en modstand mod luftstrømmen, så luften ikke forsvinder ud mellem dem. Når vi trækker vejret ind for at få luft til at tale, så bevæger stemmelæberne fra hinanden, så luften uhindret kan passere ned i lungerne.

 

Recurrensparese

I normal tale nærmer stemmelæberne sig hinanden og fjerner sig fra hinanden i konstant afvekslen. Når vi taler lukker stemmelæberne, og når vi trækker vejr ind til en ny sætning, åbner de sig. Det er de små muskler i struben, der sørger for at denne bevægelse kan finde sted. Når nerven, der forsyner disse muskler, skades, kan den ene eller i nogen tilfælde begge stemmelæber lammes. Stemmelæbens bevægelse vil altså være forhindret. En sådan skade kaldes i medicinsk fagsprog for en recurrensparese (lammelse af recurrensnerven). Der er særskilt nerveforsyning til både venstre og højre stemmelæbe, og det er derfor mest almindeligt at kun den ene stemmelæbe sættes ud af funktion, da det ofte kun er nerven i den ene side, der påvirkes. Lammelse af stemmelæberne kan bl.a. opstå i forbindelse med operative indgreb, traumer, virusinfektion samt tryk langs nervens forløb.
At få en recurrensparese påvirker stemmen på flere måder afhængigt af hvor stemmelæben har pla
ceret sig, efter nerveforsyningen er holdt op. Jo længere den ene eller begge stemmelæber fjerner sig fra midtlinjen, des sværere bliver det at lave et tilstrækkeligt lukke mod den udadgående luftstrøm. Luften vil under tale meget hurtigt slippe op, da stemmelæberne ikke længere lukker til.

Ved en ensidig recurrensparese, kan den lammede stemmelæbe stå i en af følgende stillinger:

 

 

 

Ensidig reccurensparese

Ved den ensidige recurrensparese er det kun den ene stemmelæbe, der er sat ud af funktion. Den anden stemmelæbe fungerer som den skal, og vil stadig nærme sig midtlinjen under tale. Graden af mangellukket og den raske stemmelæbes evne til at kompensere for den skadede stemmelæbe vil være individuelt og afgørende for stemmens kvalitet.

Ved en ensidig recurrensparese kan man opleve at:

• Stemmen lyder hæs og luftfyldt
• Det er vanskeligt at tale kraftigt og råbe
• Det er generelt anstrengende at få lyd frem
• Det kan være svært at styre stemmen
• Der kan forekomme to toner i stemmen på samme tid
• Der er utilstrækkeligt med luft til at tale i længere sætninger
• Man hyperventilerer og bliver svimmel ved megen tale eller megen fysisk udfoldelse
• Stemmelejet ændrer sig
• Indåndingen er støjende

Desuden kan man have vanskeligt ved:

• At hoste og grine
• At løfte tunge ting
• At luften ikke slår til—især ved fysisk udfoldelse. Man bliver kortåndet
• At presse under toiletbesøg
• At synke mad og væske, uden at få det i luftrøret

 

Stemmeundervisning 

Stemmeundervisning vil som regel indeholde stemmeøvelser, der skal forbedre stemmelæbernes evne til at lukke sammen og dermed producere den bedst mulige stemmekvalitet. Her forsøger man at få den raske stemmelæbe til at nærme sig den skadede stemmelæbe i håb om, at forbedre stemmens kvalitet.
I undervisningen arbejdes der også med at opnå så god en vejrtrækning som muligt. Da udåndingsluften hurtigt slipper op under tale, vil der være tendens til, at der trækkes ny luft ind selv efter meget korte sætninger. Følelsen af luftmangel kan ofte føre til en uhensigtsmæssig højtliggende vejrtrækning, som yderligere forringer stemmekvaliteten. Der arbejdes derfor med at etablere en rolig, dybtliggende og afspændt vejrtrækning. For at stabilisere den udgående luftstrøm arbejdes der med kroppens støttemuskulatur.
Grundet de ændrede forhold i struben og kvaliteten af stemmen, vil der ofte skulle bruges mange kræfter på at få lyd frem. Den store anstrengelse medfører i mange tilfælde, at man tillægger sig dårlige vaner og spændingsmønstre, der på længere sigt kun vil trætte stemmen. Derfor vil undervisningen også være rettet mod at reducere unødvendige spændingsmønstre.
Undervisningen vil også rette sig mod eventuelle subjektive gener i halsen, som er opstået pga. stemmebåndslammelsen.

 

Gode råd om tale: 

• Undgå generelt at hæve stemmen, da dette ofte vil forringe stemmens kvalitet
• Forsøg så vidt muligt at tale i korte sætninger i et moderat taletempo, som passer til den formindskede luftmængde
• Brug dine mavemuskler til at støtte stemmens lyd
• Vær bevidst om ikke at stresse over at tale i korte sætninger. Få trukket vejret optimalt, når du har brug for ny luft og stol på, at din samtalepartner giver sig tid tial at lytte til dig på trods af den ændrede stemme
• Acceptér så vidt muligt, at stemmen er anderledes end førhen, og at den nu fungerer under andre betingelser
• Forsøg at lade være med at presse lyd frem
• Reducer støjkilder så vidt det er muligt ved f.eks. at undgå baggrundsstøj som fjernsyn og musik, mens du taler
• Gå hen til folk, hvis du vil fortælle dem noget
• Sørg for at have ansigtet vendt mod din samtalepartner, så denne også er i stand til at aflæse dine mundbevægelser og ikke kun forlader sig på det hørte
• Informér dine omgivelser om de ændrede betingelser (evt. via denne pjece), og bed dem om at være gode lyttere

 

Prognose 

Da nerveforsyningen til stemmen er læderet, er det vanskeligt at forudsige, hvor god stemmen kan blive under de ændrede betingelser. Rehabiliteringen afhænger af mange faktorer. Det er ofte nødvendigt med et længere stemmeundervisningsforløb, hvor stemmen genoptrænes så optimalt som muligt.
Stemmen bliver sjældent så god som før lammelsen, men kvaliteten og udholdenheden af stemmen kan forbedres væsentligt med øvelse.
I nogle tilfælde ses det, at stemmen spontant forbedres med tiden, hvis nerveforsyningen til stemmen genoprettes. Hvis stemmen ikke forbedres spontant eller med stemmeundervisningen, kan man i nogle tilfælde efter et længere tidsrum overveje kirurgisk indgreb.

 

Kontaktinformationer til Kommunikationscenter Odense findes her