Spring til indhold

Handicapråd den 9. april 2024

Referat af møde i Handicaprådet i Odense Kommune den 9. april 2024 i Ældre- og Handicapforvaltningen

Tidspunkt og sted: Mødelokale 3.s.54 (15.45-18.00).

Deltagere:
Birthe Malling, DH-repræsentant, formand
Birthe Bjerre, DH-repræsentant
Hanne Nielsen, DH-repræsentant
Annelis Juhl Iskov, DH-repræsentant
Erik Vind Frost, DH-repræsentant
Jon Jensen, DH-repræsentant
Brian Dybro, politisk repræsentant
Marlene Ambo-Rasmussen, politisk repræsentant
Rasmus Ryrberg Høyer, politisk repræsentant
Hasse Jacobsen, embedsmand
Henrik Nellemann, embedsmand
Helle Larsen, embedsmand (suppleant)

Cæcilie Lumby, sekretær

Afbud:
Preben Apager, DH-repræsentant
Reza Javid, politisk repræsentant
Sonja Serup Hansen, embedsmand

 

Referat

 

1. Velkomst v. formandskabet

 

2. Godkendelse af dagsorden v. formandskabet

Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

 

3. Godkendelse af referat fra møde den 5. december 2023 v. formandskabet

Referatet blev godkendt uden bemærkninger

 

4. Præsentation af pårørenderådgivernes arbejde v. Helle Iversen (ÆHF) og Bjarne Bruun (BUF)

Handicaprådet har besluttet, at man gerne vil have en introduktion til, hvordan der arbejdes som pårørenderådgivere i hhv. Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen.
Helle Iversen og Bjarne Bruun deltager på dagens møde i Handicaprådet, hvor de vil introducere til deres arbejde.

 

Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet tager præsentationerne til efterretning og drøfter, hvorvidt de giver anledning til yderligere i regi af Handicaprådet.
Bjarne Bruun og Helle Iversen præsenterede sig selv, og takkede for invitationen til at kunne få lov til at fortælle om pårørenderådgivernes arbejde.

Helle startede med at vise Handicaprådet en lille film om pårørenderådgivernes arbejde. Den kan findes via følgende link: https://www.odense.dk/paaroerenderaadgivningen/

 

Helle havde et oplæg med, som hun gennemgik for Handicaprådet i forhold til pårørenderådgivernes arbejde. Oplægget vil blive sendt ud med referatet.
Bjarne orienterede efterfølgende Handicaprådet om, hvordan man har organiseret opgaven i Børn- og Ungeudvalget. Den er grebet lidt anderledes an sammenlignet med Ældre- og handicapforvaltningen. Bjarne er også forældrerådgiver og familievejleder. Bjarne skal hjælpe den pårørende der er under 18, eller hvor man er pårørende til et barn, der er syg.
Hos Bjarne skal enten den pårørende, eller den der har lidelsen, være under 18 år. Man finder Bjarne via Børn- og Ungepsykiatrien, via PPR eller andre samarbejdspartnere i BUF. Det gælder ligeledes hvis man får en diagnose, eller de forældre der oplever at være i klemme i systemet. Der kan være forskellige veje ind til Bjarne, og han har mange måder at komme i kontakt med de pårørende på.

 

Bjarne har kendskab til forskellige tilbud/muligheder, hvor han kan hjælpe de pårørende hen – alt afhængigt af hvad de henvender sig med. Det gælder både i forhold til kommunens egne tilbud og andre forskellige eksterne tilbud. Når Bjarne ligeledes er familievejleder, så slipper han ikke den/de pårørende. Hvis et barn kommer i et samtaleforløb, så har Bjarne mulighed for at følge op på, hvordan det går med familien. De fleste henvendelser får Bjarne via hans samarbejde med Psykiatrien og i hans rolle som familievejleder. Han får knap så mange henvendelser via pårørenderådgivningen. En årsag kan være, at fagpersoner andre steder i forvaltningen, der er i kontakt med de pårørende/børnene, også har mulighed for/adgang til at henvise til de samme tilbud, som Bjarne har. Den samlede tilbagemeldingen fra Handicaprådet på de to oplæg var, at der er stor respekt for pårørenderådgivernes arbejde. Det har stor betydning i forhold til at vide, at der er nogen, der kan gribe en, når man selv er ved at miste grebet som pårørende. Der blev udtrykt stor respekt for det arbejde pårørenderådgiverne leverer, og den udvikling de har været igennem over de seneste år. De er meget synlige på sociale medier etc. patientforeningerne gør meget ud af at orientere om rådgiverne og de funktioner, de har/har udviklet over tid.

 

5. Evalueringen af prisuddelingen 2023 v. formandskabet

Handicaprådet drøfter processen for samt selve uddelingen af Handicappriserne 2023.

Forretningsudvalget har fremhævet, at de særlig ønsker en drøftelse af følgende i forhold til prisuddelingen 2023:
-
Hvordan Handicaprådet kan være med til at sikre, at der findes/indmeldes kandidater til alle priskategorierne. Dette begrundes i, at det var en særlig udfordring i 2023 at finde kandidater til alle priserne, selvom der blev gjort ekstra for at styrke bevågenheden omkring priserne.

 

Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet drøftede prisuddelingen 2023 og på den baggrund beslutter, om det betyder ændringer/tilretninger af det kommende års proces for prisuddelingen.

Handicaprådet evaluerede prisuddelingen 2023. Det blev fremhævet, at uddelingen i 2023 havde svære kår. Det blev dels begrundet i de få indstillede til de tre kategorier, men også i forhold til selve uddelingen af priserne. Det blev med afsæt i evalueringen af uddelingen for 2023 foreslået, at der bør ses på, om der kan ændres i formen. Det kunne eksempelvis være at reducere i antallet af priser, eller man kunne vælge at ligge prisen/priserne sammen med de priser, der uddeles i forhold til frivillighedsgallaen. Der var i Handicaprådet stor opbakning til at ligge priserne sammen med Frivillighedsgallen. Det vil ligeledes gøre det muligt at få styrket opmærksomheden på handicapområdet for andre end personer/mennesker end dem, der har et handicap. Der var ligeledes opbakning til at slå priserne sammen. Det vil gøre det muligt at få flere kandidater i spil til én pris.

 

Beslutning

Priskomiteen skal, når den er blevet nedsat, drøfte hvor mange priser, der skal uddeles i år. Derudover skal det undersøges, hvorvidt Handicaprådet kan få lov til at koble sig på Frivillighedsgallaen.
Punktet vil blive dagsordenssat igen i Handicaprådet, når dette er blevet undersøgt.

 

6. Drøftelse af henvendelse fra Muskelsvindfonden og Dansk Handicap Forbund vedr. adgang til offentlige toiletter v. Forretningsudvalget

Handicaprådet har modtaget en henvendelse fra Muskelsvindfonden og Dansk Handicap Forbund vedr. adgangen til offentlige handicaptoiletter. Henvendelsen er vedlagt som bilag. Forretningsudvalget har drøftet henvendelsen og ønsker, at den bliver behandlet i Handicaprådet. Til brug i drøftelsen har Forretningsudvalget efterspurgt en opgørelse over antallet af offentlige handicaptoiletter i Odense Kommune og hvordan de er indrettet/placeret i kommunen.
Det er aftalt med Henrik Nellemann, at den opgørelse vil han kunne præsentere for Handicaprådet under drøftelsen.

 

Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet drøfter henvendelsen vedr. antallet af offentlige handicaptoiletter i Odense Kommune, og hvorvidt den giver anledning til handling i regi af Handicaprådet.


Handicaprådet drøftede henvendelsen, og hvad der ligger i ønsket fra Muskelsvindfonden og Dansk Handicap Forbund at Handicaprådet skal drøfte. Det drejer sig om det, man i Handicaprådet betragter som Handicap+ toiletter. Det vil sige et handicaptoilet, der er stort nok til at rumme en liggende kørestol. Det blev præciseret, at det er vigtigt, at toiletterne åbner og lukker automatisk. Det er ikke alle handicaptoiletter, der åbner og/eller lukker automatisk. Der er ikke mange af toiletterne, der er automatiske, derfor kan det ofte være et problem for kørestolsbrugere, at de ikke selv kan komme ind og ud af toiletterne. Det mindsker i høj grad tilgængeligheden i de nuværende offentlige handicaptoiletter.

Det blev nævnt, at opførelsen af et nyt handicaptoilet blev drøftet i forbindelse med de to mio. kr., som By- og Kulturudvalget har udmøntet til øget tilgængelighed i centrum. Man valgte ikke at gå videre med forslaget, blandt andet grundet prisen for opførelsen. Det førte til en drøftelse af, hvad opførelsen af et ’almindeligt’ handicaptoilet samt et handicap+ toilet. Der blev spurgt ind til, om DH-medlemmerne vil anbefale/prioritere midlerne i forhold til det. Det kunne ikke vurderes på mødet. Det skal undersøges i DH.

 

Beslutning

Det blev besluttet, at By- og Kulturforvaltningen skal have undersøgt, hvad det koster at etablere hhv. et almindeligt handicaptoilet, et handicap+ toilet samt få udarbejde en oversigt over, hvor mange af de nuværende handicaptoiletter, der ikke har de ønskede automatiske døråbnere samt handicapvenlige adgange. Det blev ligeledes aftalt, at forvaltningen skal undersøge, hvad reglerne er for nyopførte handicaptoiletter. Der var enighed i Handicaprådet om, at man har behov for drøftelsen med fagfolk, der kan belyse omkostningerne. Der er ligeledes behov for, at Tilgængelighedsudvalget bliver involveret i sagen, da DH Odense har brug for at få dem involveret i forhold til at få belyst, hvad behovet for handicap+ toiletter, der er i Odense.

Derudover blev det aftalt, at Ældre- og Handicapforvaltningen vil få udarbejdet et svar på henvendelsen, hvori det vil fremgå hvad der er blevet sat i gang. Det skal ligeledes fremgå af henvendelsen, at Handicaprådet eventuelt vil vende retur, når de blevet yderligere belyst. I svaret skal der henvises til Odense Rundt ift. en lokal måde at formidle på, hvordan forholdene er.

 

7.Drøftelse af første udkast på en opsamling på handicaprådets temadag 2023

Handicaprådet afholdt den 26. oktober 2023 den årlige temadag med overskriften: LIGHED I SUNDHED – EN FORUDSÆTNING FOR LIGEVÆRDIG SAMFUNDSDELTAGELSE.

Der er udarbejdet et første udkast på en opsamling på det udfordringsbillede, der blev tegnet på dagen. Opsamlingen er vedlagt som bilag.

 

Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet har en drøftelse af det første udkast på opsamlingen fra temadagen.

Handicaprådet drøftede temadagen. Det blev vendt, om det var det rette tema, og hvad det har/vil give af aftryk i rådet. Dagen blev afbrudt lidt før tid, og det var lidt ærgerligt for dagens samlede indtryk. Der blev efterspurgt, om der skal/er brug for at få udarbejdet et skriv/opsamling på dagen. Forvaltningen stiller sig gerne til rådighed, men en anden løsning kunne også være, at Handicaprådet kunne opfordre til, at tilbuddene har en opmærksomhed på de problemstillinger, der ligger i opsamlingen. Det vil være en måde, der kunne få det til at leve.

 

Beslutning
Det blev aftalt, at det på næste møde i Forretningsudvalget vil blive drøftet, hvordan der kan rettes henvendelse til tilbuddene i forvaltningen/Odense Kommune i forhold til at have en opmærksom på det udfordringsbillede, der er beskrevet i opsamlingen på temadagen. Derudover blev det besluttet, at Handicaprådet frem mod næste temadag skal drøfte, hvad formålet med temadagen helt overordnet skal være. Der skal i den sammenhæng ses på, hvilke temaer der kunne være relevant at dykke ned i.

 

8.Drøftelse af information til Handicaprådets medlemmer ifm. aflysning af møder i Handicaprådet v. Forretningsudvalget

Forretningsudvalget har drøftet, at de ifm. aflyste møder i Handicaprådet fremadrettet ønsker at blive oplyst om, hvem der har afbud til mødet.
Derfor ligger de op til, at Handicaprådet drøfter, hvorvidt dette kan/skal oplyses, og hvordan proceduren for dette skal være fremadrettet, hvis formandskabet beslutter, at et møde skal aflyses grundet afbud.

Indstilling

Det indstilles, at Handicaprådet drøfter, hvorvidt det fremadrettet skal oplyses, hvem der har afbud, hvis et møde aflyses samt, hvordan processen herfor skal være.
Sagen blev foldet ud af medlemmer fra Forretningsudvalget, hvad der ligger af ønsker bag dagsordenspunktet. Det blev præciseret, at man ønsker at vide, hvem der har afbud, for at forstå, hvorfor mødet aflyses.

 

Beslutning
Det blev besluttet, at det fremadrettet skal fremgå, hvem der har afbud i forbindelse med aflysninger.

 

9. Godkendelse af Handicaprådets årsrapport 2023 v. formandskabet

Handicaprådet drøftede på seneste møde i Handicaprådet et udkast til årsrapporten. Handicaprådet havde lidt rettelser til årsrapporten, der nu er blevet indarbejdet.
Der er vedlagt en tilrettet årsberetning til punktet.

Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet godkender den tilrettede årsberetning for 2023.
Bilag 4: Handicaprådets tilrettede årsberetning 2023

Årsrapporten blev godkendt uden yderligere bemærkninger.

Orienteringspunkter

 

10. Opfølgning på Forretningsudvalgets drøftelse af BPA-området i Odense Kommune v. Forretningsudvalget

Handicaprådet besluttede på mødet den 5. december 2023, at Forretningsudvalget skulle have en temadrøftelse om BPA-ordninger. Det blev i forlængelse heraf aftalt, at Forretningsudvalget skulle beslutte, på baggrund af oplægget, hvorvidt det giver anledning til yderligere i regi af Forretningsudvalget og/eller Handicaprådet vedr. BPA-ordningerne. Forretningsudvalget blev præsenteret for et oplæg vedr. BPA-området i Odense Kommune på Forretningsudvalgets møde den 20. marts 2024.

 

Forretningsudvalget blev på mødet enige om, at det var et godt og informativt oplæg. Det er deres vurdering, at det ikke giver anledning til yderligere arbejde vedr. BPA-området, og at dette bringes retur til orientering i Handicaprådet. Forretningsudvalget orienterede Handicaprådet om det oplæg, der blev gennemgået for dem på Forretningsudvalget. Handicaprådet havde efterfølgende en drøftelse af området på baggrund af Forretningsudvalgets tilbagemelding.

Det blev aftalt, at oversigten over BPA-ordninger i Odense Kommune sendes ud med referatet.

 

11. Status på ’byggesager’ på handicapområdet v. Hasse Jacobsen

Det er besluttet, at Handicaprådet løbende bliver orienteret om de byggesager, der er igangsat på det specialiserede socialområde. Dels for at sikre, at Handicaprådet bevarer et overblik over de forskellige byggesager, men ligeledes for at sikre, at de bliver involveret/involverer sig, når det har relevans for byggeprocessen. Hasse vil under punktet orientere rådet om nyeste status i arbejdet.

 

Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning. Hasse orienterede Handicaprådet om, at Dansk Boligbyg er gået konkurs, og derfor er arbejdet på Kelsbjergvej på nuværende tidspunkt desværre strandet. Odense Kommune arbejder for nuværende på højtryk for at sikre, at byggeriet kan startes op igen. Byggeriet er på nuværende tidspunkt ca. 2/3 del færdigbygget. Ældre- og Handicapforvaltningen er opmærksom på at orientere de pårørende løbende for at sikre, at de er så betrygget i denne uhensigtsmæssige proces som muligt.

 

12. Orientering om det opdaterede årshjul v. formandskabet

Årshjulet er blevet opdateret med Forretningsudvalgets seneste input til kommende dagsordenspunkter

Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet tager det opdaterede årshjul til efterretning.
Bilag 5: Handicaprådets Årshjul 2024

Det opdaterede årshjul blev taget til efterretning.

 

13. Eventuelt

Birthe Malling gjorde Handicaprådet opmærksom på en henvendelse, hun har modtaget fra rådmanden for Sundhedsforvaltningen med ønske om et hilse-på-møde og en drøftelse af, hvilke udfordringer hun oplever i kommune, region mv., og hvilke ønsker der er til kommunen i denne forbindelse. Henvendelsen vil blive sendt ud til deltagerne med henblik på at klæde Birthe på til mødet.

Ældre- og Handicapforvaltningen