Handicapråd den 8. oktober 2024
Referat af møde i Handicaprådet i Odense Kommune den 8. oktober 2024 i Ældre- og Handicapforvaltningen
Tidspunkt og sted: Mødelokale 3.s.54 (15.45-18.00).
Deltagere:
Birthe Bjerre, DH-repræsentant
Jon Jensen, DH-repræsentant
Preben Apager, DH-repræsentant
Annelis Iskov, DH-repræsentant
Hanne Nielsen, DH-repræsentant
Erik Vind Frost, DH-repræsentant
Brian Dybro, politisk repræsentant, næstformand
Reza Javid, politisk repræsentant
Marlene Ambo-Rasmussen, politisk repræsentant
Rasmus Ryrberg Høyer, politisk repræsentant (fra kl. 16.30)
Sonja Serup Hansen, embedsmand (kl. 16.30-17)
Hasse Jacobsen, embedsmand
Henrik Nellemann, embedsmand
Annette Frost, sekretær
Afbud:
Birthe Malling, DH-repræsentant, formand
Referat
1. Godkendelse af dagsorden v. formandskabet
Dagsorden godkendt
2. Godkendelse af referat fra den 27. august (bilag)
Bilag 1: Referat fra møde i Handicaprådet den 27. august 2024
Referat godkendt
3. Budget 2025 v. Poul Aggerholm, kontorchef i Budget og Effekt, Borgmesterforvaltningen
Varighed af punktet: 30 min. – kl. 16.00-16.30.
Poul Aggerholm orienterer om Budget 2025.
Den 19. september indgik et flertal af byrådets partier budgetforlig for 2025. Budgettet forventes at blive endelig godkendt den 8. oktober.
Efterfølgende vil der mulighed for, at Handicaprådet drøfter Budget 2025.
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning og efterfølgende drøfter Budget 2025.
Beslutning
Poul Aggerholm orienterede om det kommende budgetforlig for 2025, som forventeligt bliver stemt igennem den 9. oktober 2024.
Forliget består af en stærk velfærdsprioritering, fokus på by og erhverv samt en fortsat investering i natur, klima og miljø.
Handicaprådet drøftede blandt andet det specialiserede socialområde, og vil følge udviklingen nøje nu og i de kommende år.
I drøftelsen gav DH udtryk for bekymring for effekterne af Tranæs-udvalgets anbefalinger, for udfaldet af den nævnte analyse af det specialiserede socialområde og for den generelle underfinansiering af området. Samtidig er der glæde over, at der generelt gøres et godt stykke arbejde på kommunens tilbud.
4. Tillægspunkt – Projekterne ’God sagsbehandling i borgersamarbejdet’ og ’Den gode overgang fra ung til voksen’ v. projektledelsen (Lasse Grue Larsen, Chef i Myndighed og Tine Hjuler Nielsen, projektleder i Ældre- og Handicapforvaltningen).
Varighed af punktet: 25 min. – kl. 16.35-17.00.
Handicaprådet vil blive præsenteret for Projekterne ’God sagsbehandling i borgersamarbejdet’ og ’Den gode overgang fra ung til voksen’, som blev opstartet efter Handicaptopmødet i Odense Kommune i 2022.
På topmødet stod det klart, at borgere og pårørende oplevede et behov for at forbedre sagsbehandlingen på det specialiserede myndighedsområde herunder et behov for at styrke overgangen for de unge borgere, der overgår fra Beskæftigelse- og Socialforvaltningen til Ældre- og Handicapforvaltningen.
På det kommende handicaptopmøde 5. november 2024 gives der en status på projekterne.
Der indstilles til, at Handicaprådet drøfter og kvalificere de handlinger, der præsenteres på mødet, til det videre arbejde i projekterne.
Beslutning
Tine Hjuler Nielsen præsenterede de to projekter – med fokus på projektet om ’God sagsbehandling i borgersamarbejdet’. Oplægget findes som bilag 3 til referatet.
Handicaprådet var positive overfor projekterne og påpegede, at det var vigtigt at arbejde med lettilgængelige og forståelige materialer samt muligheder for at implementere tiltagene.
Handicaprådet får udvalgssagen om ’God sagsbehandling i borgersamarbejdet’ i høring.
5. Mødedatoer for Handicaprådets møder i 2025
Handicaprådet drøfter udkastet til mødedatoer, inkl. den årlige temadag, for 2025.
Bilag 2: Mødedatoer 2025
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet godkender mødedatoer for 2025
Beslutning
Godkendt.
Mødedatoerne for 2025 kommer ud via elektroniske kalenderinvitationer.
6. FNs kritik af Danmark for ikke at leve op til FN’s Handicapkonvention på en række områder v/ Jon, Annelis og Hanne
FN’s Handicapkomité har en lang række kritikpunkter af Danmark og forholdene for mennesker med handicap. Komitéen skriver i sin rapport, at dte generelt går den forkerte vej for mennesker med handicap i Danmark. Kritikken går blandt andet op fejlslagen inklusion i skolen, tvang i psykiatrien og magtanvendelse på bosteder samt at der er forskel fra kommune til kommune på den støtte, man som borger kan få.
Forretningsudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal planlægge, hvordan Handicaprådet skal arbejde videre med det.
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Arbejdsgruppen laver et oplæg med et klart overblik over formål med, hvordan Handicaprådet bedst kan arbejde videre med emnet. Dette skal præsenteres for Handicaprådet, inden der konkret arbejdes videre med det.
7. Status for arbejdet med uddeling af Handicapprisen 2024 v. Hasse
Status om arbejdet med årets uddeling af Handicapprisen.
Det indstilles, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Der er frist for indstilling til Handicapprisen den 9. oktober.
Priskomiteen mødes den 22. oktober og prisen uddeles i forbindelse med minitopmødet den 4. november.
8. Status for den årlige temadag v/arbejdsgruppen
Kort status for planlægningen af den kommende temadag den 21. november.
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Temadagen afholdes i Salen på Ørbækvej 100. På grund af en anden lokalebooking, beslutter Handicaprådet at rykke tidspunktet til kl. 8.30-12.30 (i stedet for tidligere kl. 9.00-13.00).
Kalenderinvitationen og programmet bliver opdateret.
9. Status på byggesager v. Hasse
Handicaprådet bliver løbende orienteret om igangværende byggesager på det specialiserede socialområde
Indstilling
Det indstilles, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
By- og Kulturforvaltningen har efterfølgende oplyst, at der gennemføres en række test i januar og stiller byggeriet til rådighed for Ældre- og Handicapforvaltningen 1. februar. Personale ansættes til opstart samme dag, og herefter sker indflytning efter aftale med de enkelte beboere og deres pårørende.
Eventuelt
10. Punkter til eventuelt
Kort opfølgning på tilmelding til Minihandicaptopmøde
Hasse følger op
Høringssvar til Omdannelse af Skibhuskvarteret
Jon laver udkast og sender til forretningsudvalget