Spring til indhold

Sut og sutteflaske

Gode råd om brug af sut og sutteflaske.

Brug af sut

Jeres barn har et naturligt behov for at sutte, men det er en god idé at begrænse brugen af sut til sovetid og evt. som trøst.

Brug af sut kan give et suttebid med skæve tænder/overbid.

Barn med sut

Det medfødte suttebehov aftager og ophører for det meste i 12-15 måneders alderen.

Tandplejen anbefaler, at barnet vænnes fra sut i 3-årsalderen.

Et suttebid vil da ofte rette sig af sig selv.


Risikoen for forkert tandstilling øges, hvis barnet bruger sut efter 3-årsalderen.

Hold sutten ren og tjek den for skader. Skold sutten med kogende vand eller kog den gerne dagligt i mikroovnen.

Du skal ikke selv tage sutten i munden for at rengøre den. Tjek sutten for elasticitet og ujævnheder i gummiet – skift den ud hvis den virker skrøbelig.
Når barnet får tænder, kan det bide sutten i stykker.

Amning

Amning er den bedste måde at ernære jeres barn på.
Ved amning skal du være opmærksomme på, at modermælken er sød. Når den første tand er brudt frem, kan hyppig amning give huller i tænderne.

Hullerne kommer pga. mælkesukkeret i modermælken. Tandbørstningen skal derfor startes, når den første tand er i frembrud. Sutteflasker kan påvirke barnets tandstilling på samme måde som en sut. En sutteflaske bør KUN indeholde modermælkserstatning eller vand. Ingen saft, juice eller andre søde drikke i sutteflasken.

Børst barnets tænder, når det har fået sutteflaske.
Fra 6 måneders alderen kan jeres barn begynde at drikke af en kop.

Sundhedsforvaltningen