Smerter i munden
Smerter kan opstå af mange årsager lige fra en rift i tandkødet pga. skarpe kanter fra f.eks. chips eller knækkede plomber, blister, rokketænder og syreskader.
De mest almindelige årsager til smerter er:
Blister:
- En lille gul/hvid plet på tandkødet, som ofte er svær at se.
- Kan gøre meget ondt ved spisning og tandbørstning, men forsvinder af sig selv efter ca. en uge.
- Har du ofte blister, er det dokumenteret, at man kan forebygge ved at bruge Zendium tandpasta og spise Longo Vital vitaminpiller.
Rokketænder:
- Mælketanden kan gøre ondt, fordi den rokker, når der tygges med den.
- Pres fra den nye tand kan skabe smerter.
- Hvis der er mange smerter, kan tandlægen fjerne mælketanden ellers er dette en naturlig proces.
- Se mere om rokketænder her
Fyldninger – knækket eller tabt:
- Smerter ved indtagelse af fødevarer, specielt søde sager.
- Kig efter i munden, tabt plombe vil ofte kunne ses
- Kontakt Tandplejen
Isninger i tænderne:
- Kan have mange årsager f.eks. skader på emaljen pga. syre.
- Tænderne kan være følsomme for både kulde og varme.
- Kontakt Tandplejen for undersøgelse af årsagen.
- Læs mere om syreskader her
Trøske:
- Hvid svampebelægning på tungen/ i munden – oftest ved spædbørn
Kæbespændinger:
- Smerter fordi du skærer tænder eller spænder i kæben