DAT-Unge Odense
"DAT-Unge Odense" henvender sig til unge (13-17 år) og deres forældre, der oplever udfordringer med regulering af følelser og adfærd.
Det let tilgængelige behandlingstilbud
Ring til os på
63 75 44 20Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Let tilgængeligt behandlingstilbud - for borgere
Let tilgængeligt behandlingstilbud - for erhverv
Åbningstider for telefonisk henvendelse
Mandag 12.30-14.30
Tirsdag 9.00-11.00
Onsdag 9.00-11.00
Torsdag 12.30-14.30
Fredag 9.00-11.00
DAT-Unge Odense er et forløb, hvor gruppeundervisning kombineres med individuelle samtaler. I forløbet arbejdes der med at reducere udfordringer med følelsesregulering og styrke sociale relationer og mere hensigtsmæssig adfærd.
Eksempel: Udfordringer med regulering af følelser og adfærd
15-årige Smilla har store, svære følelsesudsving. Derhjemme er der ofte skænderier, og Smilla synes forældrene er for strenge. I skolen oplever hun, at lærerne er efter hende, og hun er blevet uvenner med flere af sine veninder.
Skolen er bekymret over Smillas tiltagende fravær. Forældrene ved ikke, hvordan de skal håndtere konflikterne. Smilla er mest hos sin kæreste eller ude i byen med sine venner. Smilla og forældrene ønsker en forandring til det bedre. De deltager i DAT-ungeforløb.
Smilla får en bedre forståelse af sine følelser og får redskaber til at håndtere dem. Derhjemme opnås en bedre gensidig forståelse, og der er færre konflikter. Hun har mere overskud til at deltage i skolen, og hun synes, livet er blevet lettere med de nye DAT færdigheder, hun har lært.
Oplever du, eller en du kender, lignende udfordringer, så kan DAT (dialektisk adfærdsterapi) måske være hjælpsomt.