Fraværsteamet
Fraværsteamet er et tværfagligt sammensat team, der indgår i samarbejde med skole og forældre om individuelt tilrettelagte forløb, når skolefravær udfordrer et barn/en ung og dermed også forældre og skole.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtHusk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Odense Kommunes skoler kan kalde på Fraværsteamet, der i samarbejde med forældre og skole kan bidrage med en tværfaglig koordineret og målrettet indsats for børn og unge, der er udfordret af skolefravær.
Tværfaglig og koordineret indsats
Fraværsteamet er tværfagligt sammensat af forskellige fagpersoner: Skolepsykolog, Familiebehandler, Ergoterapeut, Socialrådgiver, inklusionskonsulent, Specialpædagogisk konsulent, Sundhedsplejerske og Børn- og ungelæge. Som følge deraf kan teamet bidrage med forskellige kompetencer.
Fraværsteamet tager afsæt i den konkrete sag på baggrund af barnets/den unges, forældrenes, skolens og eventuelle andre samarbejdspartneres beskrivelse af problemet. Fraværsteamet har blandt andet til opgave at tage hånd om koordinering af indsatsen. Dette sker i tæt samarbejde med barnets/den unges forældre, lærer(e) og pædagoger omkring barnet/den unge.
Med afsæt i den enkelte skoles oplevelse og erfaringer med situationen omkring barnet/den unge, indgår Fraværsteamet og skolen et gensidigt forpligtende samarbejde rettet mod koordinering af indsatsen i tæt samarbejde med lærere og team omkring barnet/den unge.
Vil du se/høre mere om Fraværsteamet, kan du se dette webinar på Region Syddanmark hjemmeside. Link Webinar om følelser og følelsesregulering for forældre med børn i skolealderen eller teenagebørn
Hvis du vil vide mere om Fraværsteamet, kan du kontakte Leder af Fraværsteamet, Gitte Schroll Andersen på mail gisa@odense.dk