Spring til indhold

Ekstremisme og radikalisering

Hvis du er bekymret for, at en ung udviser tegn på ekstremisme, er det vigtigt, at du handler.

Det er nemmere at få unge tilbage på rette spor, jo tidligere man griber ind. Derfor er det vigtigt, at du ikke går alene med din tvivl, men i stedet søger hjælp til at vurdere, om der er grund til at være bekymret.

Er du bekymret for, at en person er involveret i ekstremisme?

Orientér Odense Kommune og Fyns Politi på budigital.buf@odense.dk

 

Send sikker post til Digital Postkasse

Det er Børn- og Familierådgivningen i Odense Kommune, som modtager bekymringen. De sørger for at sende den videre til Infohus Fyn, hvor Fyns Politi er tovholder.

har du mistanke om, at der er sket eller vil ske ulovlige handlinger med baggrund i ekstremisme?

Kontakt politiet på telefon 114 eller foretag en anmeldelse på politi.dk.
 
I tilfælde af akutte situationer, hvor borgeres sikkerhed er i fare, alarmér politiet på telefon 112.

Er du i tvivl?

Kontakt SSP Odenses hovedtelefon på 65 51 50 99 eller Den Nationale Hotline Mod Radikalisering på 41 74 90 90 

Tegn på ekstremisme

Radikalisering og ekstremisme er et problem, som den brede befolkning ikke mærker meget til i hverdagen. Men ekstremisme kan få vidtrækkende konsekvenser og komme til at berøre mange, hvis vold eller andre ulovlige handlinger bliver ført ud i livet.

 

Der findes en række opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på, at en person er involveret i ekstremisme eller er på vej til at blive det. Se dem her.

 

Det gør Odense Kommune for at forebygge radikalisering og ekstremisme

I Odense Kommune arbejder vi med at forebygge og forhindre, at borgere bliver radikaliseret og/eller udviser ekstremistisk adfærd. Kommunens arbejde bygger på den nationale strategi for forebyggelse af ekstremisme. Læs mere på den nationale hjemmeside stopekstremisme.dk

 

Odense Kommune har udarbejdet en beredskabsplan, som beskriver, hvordan du skal handle, hvis du som medarbejder, borger eller pårørende oplever tegn på, at en person er involveret i ekstremisme eller er på vej til at blive det.

Læs beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager om ekstremisme

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen