Rammer for træningsindsats

Målene for barnets hjemmetræning skal være sat af forældre og udbyder af metoden. Målene kan være SMART–mål. Ergoterapeuter og fysioterapeuter fra Børneterapien kan tilbyde undervisning i, hvordan man udarbejder SMART mål.

Betingelsen om, at træningsmetoden skal være dokumenterbar betyder, at det skal vurderes, om træningsmetoden gør det muligt at måle effekt. Det skal vurderes, om de træningsmetoder, som forældrene ønsker at anvende, lever op til kravet om bl.a. at indeholde fysiske og sundhedsfaglige elementer i et væsentligt omfang. Som eksempler på træningsindsatser kan nævnes:

• træning af sansemotoriske funktioner, grov- og finmotorik
• træning af muskeludholdenhed og -styrke
• træning af balance, koordination, kondition, perception
• træning omkring kommunikation herunder tale og sprog
• kognitiv træning

Børn og unge kan blive trænet efter metoder, som både har fysiske træningselementer og elementer af kognitiv træning, og vil derfor typisk blive omfattet af krav om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i sagsbehandlingen.

Børn eller unge med udviklings- eller opmærksomhedsforstyrrelser og andre ikke-fysiske funktionsnedsættelser vil typisk blive trænet efter metoder, som fokuserer på kognitive og sociale færdigheder, sprog mv. Hjemmetræningsordninger for disse børn eller unge vil typisk ikke blive omfattet af krav om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i sagsbehandlingen, medmindre der i disse træningsmetoder også indgår fysiske, sundhedsfaglige elementer i et væsentligt omfang.

Den sundhedsfaglige person (oftest en ergo- eller fysioterapeut) vil skulle bidrage med en vurdering af de fysiske, sundhedsfaglige elementer i træningen, blandt andet med henblik på at sikre, at der ikke anvendes træningselementer, som er kontraindicerede eller kan være potentielt farlige for barnet eller den unge. Det sundhedsfaglige personale vil også kunne bidrage med vurderinger af konkrete, sundhedsfaglige træningselementer eller træningsredskaber.

Socialrådgiveren vil kunne få rådgivning om, hvorvidt der er behov for at inddrage anden specialiseret ekspertise, f.eks. relevant speciallægeviden, i forhold til at vurdere, om specifikke træningselementer kan godkendes som en del af hjemmetræningen.

Tilsyn med hjemmetræningen

Der skal gennemføres to årlige lovpligtige tilsynsbesøg, når et barn eller en ung trænes i hjemmet. Tilsynsbesøget danner basis for en faglig vurdering af, om hjemmetræningen fortsat lever op til formålet om at understøtte barnets eller den unges udvikling, tarv og trivsel. Familiens trivsel vil ligeledes indgå i den samlede vurdering. På tilsynsbesøget skal barnet eller den unge observeres og inddrages.

Ved tilsynet laves en social- og sundhedsfaglig vurdering af, om de fire betingelser for hjemmetræning fortsat er opfyldt. Vurderingen udarbejdes i samarbejde med en sundhedsfaglig medarbejder (ergo- / fysioterapeut m.fl.). Ved børn med multiple funktionsnedsættelser kan der være behov for, at der indhentes yderligere udtalelser f.eks. fra OUH, egen læge, speciallæge m.m.

Der lægges særlig vægt på, om barnets eller den unges fysiske, psykiske og sociale behov tilgodeses. Der vurderes også på familiens trivsel som helhed, herunder eventuelle søskendes trivsel. Det vil sige, at der vurderes på familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer.

Barnet skal inddrages i tilsynsbesøget i videst muligt omfang, og en børnesamtale vil være en del af tilsynet. Der skal overvejes, om det er relevant at afholde børnesamtale med evt. søskende.