Læs spørgsmål og svar fra mødet

Antal mødedeltagere: 84

 

Spørgsmål 1:

Jeg vil gerne have bekræftet, at man kan fortsætte det, man allerede har på sin ejendom. Har man for eksempel allerede en malet sokkel, så kan man genopfriske eller ændre farven. Har man for eksempel fliser i hele forhaven, kan man godt lægge nye/andre fliser. Altså, at lokalplanen ikke kan bestemme og ændre på forhold, der allerede er etableret.

 

Svar 1:

 Almindelig vedligeholdelse af bygningen (som for eksempel maling og vedligeholdelse af forhaven) er tilladt. Hvis man ønsker at ombygge sit hus udvendigt eller omdanne forhaven, skal man fremover følge lokalplanens bestemmelser. Lovlige eksisterende forhold er tilladt.

 

Spørgsmål 2:

Vedrørende 9.6.2 Facader.

Paragraffen omtaler udelukkende tilføjelse af nye bygninger i forbindelse med facaden, men hvad er kravene til eksempelvis renovering af en garage, der er tilbygget på siden af huset? Vi står foran en renovering af en hvidmalet trægarage, der er meget forfalden, og planlægger at erstatte garageporten med en dør og ændre farven, så den er i stil med tilbygningen på den modsatte side af huset.

 

Svar 2:

En garage er en såkaldt ”småbygning”. Lokalplanforslagets bestemmelse 6.4 siger, at ”småbygninger, der kan ses fra vejen, skal tilpasses boligens udtryk i materialet og farveholdning”. Det lyder som om, det er det, du har tænkt dig. Der er ikke krav om, at en port ikke må laves om til en dør.

 

Spørgsmål 3:

Vedrørende 9.8.2
"Der må kun tilføjes tilbygninger på bygningernes havefacader eller som særskilt anneks. Tilbygninger eller annekser skal udføres i samme materialer som det oprindelige hus og i et tilsvarende formsprog": Hvis jeg ønsker at etablere en udestue i glas (andet materiale end mursten, som bygningen ellers er opført i) som erstatning for den udestue, huset allerede er tilbygget med, lægger den nye lokalplan mig så hindringer i vejen for dén plan?

 

Svar 3:

Almindelig vedligeholdelse af eksisterende udestue/havestue er fortsat tilladt. Såfremt lokalplanen vedtages med de bestemmelser, der fremgår af lokalplanforslaget, vil det være sådan, at hvis du på et tidspunkt vælger at få udskiftet en udestue eller vil etablere en ny, vil det være at betragte som en tilbygning, og der gælder bestemmelserne i stilbladet. En udestue kan dog godt etableres overvejende i glas. Hvorvidt en ny udestue opfylder kravene til udformning, afhænger af det konkrete projekt.

 

Spørgsmål 4:

Hvordan vil I forholde jer til, at folk fremover vil komme til at angive hinandens forhold til kommunen, hvis de ikke lever op til planen? Der er muligvis mange i Hunderup, som ikke engang ved, at der kommer en ny lokalplan, og som risikerer at renovere "forkert" i forhold til planen og dermed risikerer at blive angivet at naboer.

 

Svar 4:

Alle nuværende beboere og ejere i Hunderup har fået besked om lokalplanen i deres e-Boks eller med brev, hvis de ikke er tilmeldt e-Boks. I forhold til fremtidige ejere forventer kommunen at give de ejendomsmæglere, der oftest sælger huse i området, materiale, der fortæller om lokalplanen og stilarterne. Kommunen ønsker dermed at holde informationsniveauet højt, men kan ikke hindre borgere i at kontakte kommunen, hvis de mener, at der foregår noget ulovligt.

 

Spørgsmål 5:

Vi har stor forståelse for, at man i et eller andet omfang ønsker at regulere den visuelle udformning i Hunderupkvarteret, men vi er hos os meget chokerede over, hvor omfattende og indskrænkende det nuværende forslag er. Der bør være forskel på regulering af nybyg og indskrænkelse af borgernes selvbestemmelse over eksisterende ejendomme. Helt konkret bekymrer vi os (blandt andet og meget) over, at der i det nuværende forslag ikke ses at være taget højde for, at det materialevalg, der blev valgt/brugt ved opførelsen af ejendommene, ikke nødvendigvis ville være valgt i dag, men ikke ændrer på det arkitektoniske udtryk. Helt konkret så anføres det eksempelvis direkte i lokalplanen, at vinduer skal være af træ – mange vælger i dag (af hensyn til vedligehold) vinduer i træ/alu.

 

1) Hvorfor er fokus ikke alene på den visuelle udformning – altså at vinduerne ikke visuelt må ændre udformning, og er der gjort overvejelser i relation til de ejendomme, der renoveres i etaper? Derudover så fremgår det, at tagrender skal være i zink – mange tagrender i Hunderupkvarteret er i dag i henholdsvis kobber eller tombak (blandingsprodukt mellem zink og kobber), som også fremstår neutralt og falder ind i kvarteret.

 

2) Hvorfor skal tagrender begrænses til zink, når der findes mange øvrige gængse materialer på markedet, som kan anvendes med respekt for ejendommens karakter?

 

Slutteligt er vi meget overraskede og frustrerede over, at man ønsker at begrænse belægningen i folks forhaver. Eksempelvis har Odense Kommune i 2021 lavet parkeringsforbud på den ”indre” del af Læssøegade, mens lokalplansforslaget påtvinger ejerne af ejendommene 50 % beplantning.

 

3) Har det overhovedet været en del af overvejelserne, at der ikke længere kan parkeres på mange af de offentlige veje, når man ønsker at begrænse ejernes dispositionsret i egne forhaver?

 

4) Hvornår forventes lokalplanforslaget behandlet igen efter endt høringsperiode?

 

5) Er renovering påbegyndt før en eventuel kommende ikrafttræden omfattet af lokalplanen, såfremt denne vedtages, mens renoveringen pågår?

 

Svar 5:

1) Se under samlet svar om vinduer nederst i dokumentet.

 

2) Der gælder i lokalplanforslaget forskellige krav til materialer alt efter hvilket stilblad, ens hus hører under. Eksempelvis skal historicistiske huses tagrender fremstå i enten zink eller kobber, mens funkisvillaens tagrende kun må fremstå i zink og med særlige krav til udformning. Det er de i lokalplanforslaget nævnte materialer, der traditionelt passer til de enkelte stilarterne.

 

3) Lokalplanforslaget har en bestemmelse om, at belægning højst må fylde 60 % af forhaven for at sikre det grønne præg, som forhaverne giver kvarteret. Det er muligt at parkere på langt de fleste veje i Hunderupkvarteret. Udgangspunktet har været, at der er rigtig fine parkeringsmuligheder på vejene i Hunderupkvarteret. Når der er etableret parkeringsforbud på for eksempel dele af Læssøegade, skyldes det, at der er tale om en trafikfordelingsvej. Det vil sige en vej, hvor trafikkens fremkommelighed skal prioriteres. Det betyder blandt andet, at skal der parkere flere biler ved ejendommen, og er der ikke plads på ejendommens grund, så må der parkeres på nærliggende veje. Som beboer har man ikke ret eller fortrinsret til at parkere på den vej, man bor på.
Er der tale om lovlig anvendelse i dag, tvinger lokalplanen ikke nogen til at ændre på sine eksisterende adgangsforhold eller belægning i forhaven.

 

4) Når høringsperioden er slut, skal forvaltningen give forslag til høringssvar og rette lokalplanforslaget til, hvis høringssvarene giver forvaltningen anledning til at foreslå ændringer. Herefter behandles lokalplanforslaget i By- og Kulturudvalget. Udvalget kan vælge at sende lokalplanforslaget videre til byrådet til endelig vedtagelse, eller udvalget kan vælge at bede forvaltningen om at foretage yderligere ændringer og fremlægge lokalplanen igen. Forvaltningen forventer, at lokalplanen bliver vedtaget inden sommerferien, men må tage forbehold for såvel antallet og indholdet af høringssvar samt de valg, der kan tages i den politiske proces.

 

5) Renovering, der allerede er givet byggetilladelse til, kan færdiggøres uanset indholdet i den endelige lokalplan. Renovering, der inden lokalplanforslagets offentliggørelse ikke krævede tilladelse, men som efter offentliggørelse kræver godkendelse (så som udskiftning af vinduer), må ikke gennemføres uden en godkendelse. Det fremgår af lokalplanforslagets foreløbige retsvirkninger.

 

Spørgsmål 6:

Vi ser heller ikke nogen grund til kravet om, at nye vinduer som udgangspunkt skal være lavet af træ. Både træ og træ/alu har det samme visuelle udtryk, og når de fremstår hvidmalede, så er der ingen nævneværdig visuel forskel. Kravene til dimensionerne er rimelige at bibeholde, men da nymodens trævinduer slet ikke har den samme holdbarhed som de originale vinduer af kernetræ, så giver det ikke mening at begrænse brugen af træ/alu. Fokus må være på det visuelle og ikke på materialet. Herudover rejser spørgsmålet sig, hvis man allerede har udskiftet en del af vinduerne til træ/alu – skal man så blande 2 forskellige stile, når man udskifter de resterende vinduer? Det kan da umuligt være i overensstemmelse med ånden i lokalplanen.

 

Svar 6:

Se under samlet svar om vinduer nederst i dokumentet.

 

Spørgsmål 7:

Er tanken med planen også bevaring af det grønne (som Johnny W. var inde på i forbindelse med historikken) i ådalen? Det fremgår jo ikke længere af formålet som i Langelinieplanen.

 

Svar 7:

Å-fredningen og den byggelinje, som fremgår af lokalplanforslagets kortbilag 2, er tænkt som en beskyttelse af det grønne. Det kan give mening at nævne det i formålsbestemmelsen.

 

Spørgsmål 8:

Hvis ens hus har fået skiftet cirka 60 % af vinduerne, og de nye vinduer ikke opfylder lokalplanens (i nuværende form meget restriktive) krav, hvad er så ens muligheder? Kan man 1) senere færdiggøre udskiftningen eller 2) er eneste mulighed for at få samme type vinduer overalt, at man skifter de nye vinduer én gang til, til en anden type.

 

Svar 8:

Nye vinduer, der isættes, skal følge de bestemmelser, der gælder i lokalplanforslaget for det enkelte stilblad (bestemmelsesafsnit 9). Hvis der er tale om helt nyt byggeri, gælder bestemmelserne i afsnit 7. Som lokalplanforslaget ser ud nu, er det derfor scenarie 2, der vil være gældende.

 

Spørgsmål 9:

Er solceller på taget et no go i forhold til den kommende lokalplan?

 

Svar 9:

Såfremt lokalplan vedtages med de bestemmelser, der fremgår af lokalplanforslaget, vil det være sådan, at der på nye bygninger ikke må opsættes solceller på tagflader eller facader, der kan ses fra veje og stier.
Lokalplanforslaget regulerer ikke solceller på eksisterende byggeri. Forvaltningen påtænker at foreslå By- og Kulturudvalget og byrådet, at lokalplanen rettes til, så der gælder et forbud mod opsætning af solceller på bevaringsværdig bebyggelse, mens øvrig bebyggelse vil følge kravene til nybyggeri.

 

Spørgsmål 10:

Interessant, at under halvdelen af borgerne synes, der bør reguleres for bevarelse af kvarteret, men rigtig mange vil bevare kvarterets udtryk og derved også vil gøre en indsats herfor uden, at regulering er nødvendig. Er kommunen ikke ude af synk med borgerne ved at lave en så indskrænkende lokalplan?

 

Svar 10:

Forvaltningen kan ikke genkende den påstand. Hvis baggrunden for bemærkningen er den viste slide om spørgeskemaundersøgelsen, var 48,8 % meget enige i, at det er vigtigt at regulere ombygninger eller renoveringer. 29,1 % var lidt enige. Kun 10,1 % var lidt eller meget uenige.

 

Spørgsmål 11:

Hvornår træder denne lokalplan i kraft?

 

Svar 11:

Lokalplanen træder i kraft, når lokalplanen offentligt bekendtgøres umiddelbart efter endelig vedtagelse i byrådet. Forvaltningen forventer, at dette sker inden sommerferien 2022.

 

Spørgsmål 12:

Hvem vedtager/forkaster i praksis lokalplanen? Hvordan tages der hensyn til indkomne høringssvar?

 

Svar 12:

Høringssvarene samles og forelægges politisk sammen med forvaltningens eventuelle ændringsforslag til lokalplanens indhold. Udvalget kan vælge at godkende forvaltningens indstilling, forkaste planen eller bede om, at noget ændres og derpå få planen fremlagt igen. Når den er vedtaget i By- og Kulturudvalget, sendes den videre til Byrådet, der har samme muligheder. Byrådet skal vedtage lokalplanen endeligt.

 

Spørgsmål 13:

Er der ikke en modstrid mellem, at 2/3 af Hunderups huse er i laveste SAVE kategori (5), det vil sige kun er moderat bevaringsværdige, og så den høje detaljeringsgrad i lokalplanforslaget? Det virker som en unødvendig binding af den enkelte husejers råderum. Mindre nidkærhed kunne være nok i forhold til at bibeholde kvarterets overordnede indtryk (modsat for meget bevaringsværdige huse, hvor stor og bevarende fastlåsning af forhold giver mere mening). Den store detaljegrad i bestemmelserne synes også at modvirke, at man kan drage nytte af naturlig udvikling i tilgængelige byggematerialer og -teknikker (for eksempel på energiområdet).

 

Svar 13:

Der er tale om en politisk beslutning om at medtage bygninger omfattet af en bevaringsværdi på 5. Ud over de bygninger, som har en bevaringsværdi på 1-4, medtager lokalplanforslaget også de bygninger, som har en bevaringsværdi på 5. Det skyldes, at en stor del af disse bygninger ligger inden for udpegningen af Hunderupkvarteret som ”bevaringsværdig sammenhæng" i Kommuneplan 2020. Da bygningerne med en bevaringsværdi på 5 udgør cirka to tredjedele af villaerne i Hunderupkvarteret, har de derfor stor betydning for kvarterets helhedsindtryk, selvom det enkelte hus’ bevaringsværdi ”kun” er middelhøj. Bestemmelserne, der gælder for det enkelte hus, skal være med til at passe på kvarterets kvaliteter som helhed.

 

Spørgsmål 14:

Er der planer om at åbne op i forhold til parkeringsreglerne med parkering med et hjulsæt i rabatten nu, hvor parkering i forhaver begrænses yderligere? Ellers bliver det jo pludselig umuligt for nogle at have mere end én bil.

 

Svar 14:

Nej, det er der ikke. Ifølge færdselsloven må der ikke parkeres med et eller flere hjul på fortovet medmindre, det er markeret. Parkering på fortovene er derfor ikke tilladt, da fodgængernes tilgængelighed vægtes højt. Derudover ødelægger parkering i rabat både fortov og træernes vækstbetingelser på de steder, hvor der er plantet træer. Det giver således øgede driftsudgifter til vedligeholdelse af de offentlige veje og er med til at reducere træernes levetid. By- og Kulturforvaltningen vurderer, at der er rigtig fine parkeringsmuligheder på vejene i Hunderupkvarteret.

 

Spørgsmål 15:

Hvorfor skal man bevare træ ved udskiftning af vinduer? Det træ, vi har til rådighed i dag, er af meget ringe kvalitet i forhold til tidligere og er derfor ikke langtidsholdbart. Man kan nu få vinduer i alu udvendig og træ indvendig, som er mere langtidsholdbare og arkitektonisk meget lig de originale med smalle sprosser og så videre. Klimamæssigt må det være godt med vinduer, som kan holde længe. Jeg har selv stadig vinduer fra 1924 i mit hus og vil bevare dem så længe som muligt, men der er da ingen grund til at udskifte dem til noget, som ikke kan holde i 100 år.

 

Svar 15:

Se samlet svar om vinduer nederst i dokumentet.

 

Spørgsmål 16:

Vil kommunen genplante alle de vejtræer, der gennem de senere år er blevet fjernet?

 

Svar 16:

Odense Kommune vil gerne bevare vejtræerne i Hunderupkvarteret, da de er en vigtig del af gadebilledet og kvarterets historie. Der har hidtil ikke været budgetteret med at genplante de vejtræer, som fældes, når de
dør af for eksempel sygdom eller alder, men som lokalplanforslaget ser ud nu, forpligter det kommunen til dette fremover.

 

Spørgsmål 17:

Afsnit 11.1 Forhaver.
Hvorfor er der begrænsninger i højde på mur/hegn mod vej på maksimalt 120-140 cm, når hegnsloven giver helt andre vilkår? Er det ikke en unødvendig begrænsning i grundejernes mulighed for privatliv på egen grund?

 

Svar 17:

Den maksimale højde på mure og transparente hegn mod veje er valgt for at bevare forhaver, der er relativt åbne. Hvis mure og hegn tillades højere, vil man ikke kunne se ind i forhaverne, når man for eksempel går på fortovet. Det er en stor kvalitet i kvarteret i dag, at man kan se ind i forhaver og se bygninger med videre. Det gør, at Hunderupkvarteret opleves som en smuk, imødekommende og tryg bydel at færdes i.
Der er ikke tilsvarende begrænsninger for baghaverne, så her kan man indrette sig med mere privatliv.

 

Spørgsmål 18:

Er det muligt at komme i dialog med kommunen vedrørende nybyggeri og de begrænsninger, der er i lokalplanen. Pt. er man helt sat i stå frem til april.

 

Svar 18:

Byplan drøfter gerne spørgsmål om, hvilke muligheder og begrænsninger der er i planen. Det vil dog ikke være muligt at få behandlet byggesager, der foregriber planens indhold i den periode, der går, indtil planen er vedtaget. Dette fremgår af ”Foreløbige retsvirkninger” i lokalplanens redegørelse.

 

Spørgsmål 19:

Helt præcist hvad er "råderummet" for denne høringsrunde? Det vil sige, hvor meget tænker I, at forslaget kan blive justeret på baggrund af høringen? Og relateret hertil hvad betyder helt præcist "Forslaget blev vedtaget den 23.11.2021" på hovedsiden for lokalplanen?

 

Svar 19:

Det er i den nuværende høringsrunde, at der er mulighed for at komme med kommentarer til planen.
Forvaltningen behandler kommentarerne og anbefaler på baggrund heraf eventuelle justeringer til den politiske behandling, men politikerne vælger, om de vil følge anbefalingerne, eller om de vil bede forvaltningen rette andre ting eller undlade justeringer.
At forslaget blev vedtaget betyder, at politikerne i By- og Kulturudvalget har valgt at sende lokalplanforslaget i offentlig høring.

 

Spørgsmål 20:

Jeg vil meget gerne se flere vejtræer i området og på Langelinie. De tilfører grønt til området og virker som filter fra hus til hus.

 

Svar 20:

Tak for dit ønske om flere vejtræer og beskrivelsen af, hvad de gør for kvarteret. Hvis du indsender bemærkningen som høringssvar, vil det indgå i sagsbehandlingen.

 

Spørgsmål 21:

Ændrer den nye lokalplan ikke støjgrænserne for f.eks. virksomhedsstøj til laveste fællesnævner ved på forsiden at indikere, at området er blandet bolig og erhverv? Det er alle de tidligere lokalplaner jo ikke.

 

Svar 21:

En ny lokalplan ændrer ikke på støjgrænserne for virksomhedsstøj. Virksomhedsstøj reguleres af miljølovgivningen og derfor ikke af lokalplanen.

 

Spørgsmål 22:

Vil I afslutningsvis forklare processen herfra i forhold til en vedtagelse af lokalplanen?

 

Svar 22:

By- og Kulturforvaltningen behandler og samler de indkomne svar og kommentarer og forelægger dem for By- og Kulturudvalget. Herefter behandler udvalget disse og vurderer hvad og om, der skal ske ændringer i den endelige plan. Udvalget kan vælge at godkende forvaltningens indstilling, forkaste planen eller bede om, at noget ændres og derpå få planen fremlagt igen. Når den er vedtaget i By- og Kulturudvalget, sendes den videre til byrådet, der har samme muligheder. Byrådet skal vedtage lokalplanen endeligt. Det er en proces, der tager et par måneder, efter høringen er afsluttet.

 

Spørgsmål 23:

Lokalplanen skal sikre bevaring af de karaktertræk - som også gerne skulle eksistere om 100 år.

 

Svar 23:

Modtaget.

 

Spørgsmål 24:

Hvor ser man SAVE værdien for et hus? Der blev sagt noget med 1-5.

 

Svar 24:

Huse i lokalplanen er udpeget som bevaringsværdige, hvis de har fået en bevaringsværdi på 1-5 efter SAVE-metoden. Er dit hus bevaringsværdigt med en SAVE 1-4, kan det ses på:

https://odense.viewer.dkplan.niras.dk/plan/24#/lokalplanid/1210/26997. Øvrige huse udpeget i lokalplanen som bevaringsværdige har en SAVE 5.

 

Spørgsmål 25:

Bebyggelsesprocenten på 25 % er så lav, at det giver problemer med carport, cykelskur etc.

 

Svar 25:

For området mellem Langelinie og Odense Å har lokalplanforslaget opretholdt den udnyttelsesgrad, der er gældende i den nuværende lokalplan. Hensigten er at sikre landskabet og det grønne udtryk i ådalen. Småbygninger så som skure og carporte på op til 50 m2 kan etableres ud over bebyggelsesprocenten.

 

Spørgsmål 26:

I den 'Spørgsmål og svar', der linkedes til inden mødet, der spørges der ind til noget om trafik og parkering, hvor svaret er, at det holdes ude af planen. Kan denne del uddybes?

 

Svar 26:

Ja, forvaltningen har netop lagt mere tekst ind om dette i ”Spørgsmål og svar” efter borgermødet.

 

Spørgsmål 27:

Har man i forbindelse med lokalplanen ønsket at ændre anvendelse og/eller naturbeskyttelse af områderne i ådalen?

 

Svar 27:

Ja. Strækningen langs Odense Å følger den gamle lokalplans afgrænsning med samme, lave udnyttelsesgrad for bebyggelse, som der er i denne. Men lokalplanen har lagt en byggelinje ind langs Odense Å for at sikre at bebyggelsen holder afstand til åen. Herudover er en del af området omfattet af Odense Å-fredning.

 

Spørgsmål 28:

Har man planer om at tilbageføre den negative (i forhold til bevaring) udvikling i offentlige arealer? For eksempel plante nye vejtræer, etablere byudstyr, der passer med stilen, benytte kommunens belysningsplan?

 

Svar 28:

Kommunen vil gerne plante nye vejtræer, når der er budgetter til det, eller som her, når kommunen med lokalplanen forpligtes til det, såfremt lokalplanen vedtages endeligt med samme bestemmelser som i lokalplanforslaget. Kommunen har desuden fokus på at renovere fortove i klinker og opstille byudstyr, der passer til kvarteret.

 

Spørgsmål 29:

Men forhold, der ikke kræver tilladelse fra byggesagsafdelingen, reguleres vel først, når lokalplanen træder i kraft - så som vinduesmaterialer?

 

Svar 29:

Hvis man ønsker at udføre arbejde, der er omfattet af lokalplanforslagets bestemmelser, er det omfattet af lokalplanforslagets ”Foreløbige retsvirkninger”, så det er ikke lovligt at udføre dette arbejde eller muligt at få godkendt det, før lokalplanen træder i kraft.

 

Spørgsmål 30:

Hvordan er mulighederne og processen med hensyn til dispensationer fra lokalplanen (for eksempel ved ombygninger)?

 

Svar 30:

Man skal søge Byggesag om dispensation. Ansøgningen skal være velbegrundet. Byggesag kan vælge at forelægge dispensationsønsket for By- og Kulturudvalget.

 

Spørgsmål 31:

Er det rigtigt forstået, at man ikke vil tillade anlæg af tagterrasser? Det vil være rigtig fornuftigt, da de kan være meget ubehageligt indgribende for naboerne.

 

Svar 31:

Ja, det er rigtigt forstået, at det fremgår af lokalplanforslaget, og det er blandt andet for at undgå indbliksgener.
Forvaltningen påtænker at foreslå, at teksten i den endelige lokalplan tilrettes, så det fremgår tydeligt, at det gælder for både al ny bebyggelse og for ombygninger af eksisterende boliger. I sidste ende er det By- og Kulturudvalget og byrådet, der beslutter, om teksten skal tilrettes. Uanset hvad forbliver eksisterende tagterrasser lovlige.

 

Spørgsmål 32:

Der er mange, der spørger til vinduer. Vil I ikke svare på det? For eksempel træ/alu?

 

Svar 32:

Se samlet svar om vinduer sidst i dokumentet.

 

Spørgsmål 33:

Hvilke muligheder vil man have for at etablere nye, stiltypiske træk ved ens ejendom - også hvis den for eksempel placerer sig mellem to stilarter - altså for eksempel etablere nye detaljer i facaden? Skal man oprette en byggesag?

 

Svar 33:

Lokalplanen hindrer ikke etablering af stiltypiske træk. For enkelte stilarter er det specifikt nævnt, at der ikke må tilføjes nye detaljer, da det ville stride mod stilartens karakteristika. Hvorvidt det kræver byggetilladelse, afhænger af projektet, men der vil typisk være tale om mere end tilføjelser af nye detaljer.

 

Spørgsmål 34:

De trævinduer, man får i dag, har ikke meget - kvalitativt - til fælles med de gamle vinduer, I ønsker at bevare.

 

Svar 34:

Se samlet svar om vinduer nederst i dokumentet.

 

Spørgsmål 35:

Vil det være muligt at få en forklaring på indplacering i stil på stedet?

 

Svar 35:

Forvaltningen kigger gerne på den enkelte ejendom igen og kommer også gerne forbi, hvis det ønskes, eller det ikke kan klares på mail eller telefon.

 

Spørgsmål 36:

Nybyg: Hvis man har en grund, der kun er 20 meter i dybden, og der skal være 5 meter foran og 10 meter bagved, så det reelt ikke er muligt at placere et hus igen, hvordan vil I forholde jer det til? Og hvordan skal vi forholde os?

 

Svar 36:

Vi er efterfølgende blevet opmærksomme på denne problematik og ser på lokalplanens formulering om dette efter høringsperioden.

 

Spørgsmål 37:

Har I en idé om, hvor lang tid en byggesagsbehandling vil tage i snit?

 

Svar 37:

Kommunen bestræber sig på at behandle sagerne så hurtigt som muligt, men det afhænger af arbejdsbyrden på det pågældende tidspunkt.

 

Spørgsmål 38:

Forslaget om, at Veluxvinduer mod gaden kun må være meget små, og at kviste ikke må have sidevinduer, er desværre ret begrænsende i forhold til, hvor vigtigt lysindfaldet er for indemiljøet. Har det aspekt indgået i jeres overvejelser?

 

Svar 38:

Lokalplanforslagets bestemmelser om tagvinduer har sammen med de øvrige bestemmelser under stilbladende til hensigt at sikre, at husets udtryk mod gaden opretholdes i overensstemmelse med stilarten. Mod havesiden er der mulighed for at etablere større vinduer.

 

Spørgsmål 39:

Nikolaj, men det var dengang trævinduer var i god kvalitet, det er de ikke længere...... Det er bagstræberisk at kræve træ nu, med den kvalitet man får "nu til dags".

 

Svar 39:

Se samlet svar om vinduer nederst i dokumentet.

 

Spørgsmål 40:

Tillad mig at være hudløst ærlig. Forholdet med, at træ/alu ikke kan anvendes, virker ganske enkelt som en omgang massivt skrivebordsarbejde. Det virker virkelig ikke udpræget gennemtænkt, at man ved en renovering ikke må tage nye og MEGET BEDRE materialetyper i anvendelse.

 

Jeg synes egentlig, det kunne være interessant at høre, hvor mange af dem, der pålægger os andre de her rigide regler, der selv bor i kvarteret?

 

Svar 40:

Se samlet svar om vinduer nederst i dokumentet.

 

Spørgsmål 41:

Enig Anders

 

Svar 41:

Der er ikke noget svar.

 

Spørgsmål 42:

Med hensyn til dispensation
Der kan jo sagtens være sager, hvor alle kan se, at den rigtige løsning i forhold til lokalplanens ånd er A, men kun B er tilladt i den nedskrevne lokalplan. Man kan jo ikke forudse alt. Vil der ikke være mulighed for en dispensationsproces her?

 

Svar 42:

Om der kan søges dispensation afhænger af den konkrete sag. Der kan dog ikke dispenseres fra en lokalplans principper, hvilket som udgangspunkt er lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser.

 

Spørgsmål 43:

Kommer der ingen politiske spørgetimer?

 

Svar 43:

Nej, det er ikke planen. Alle politikere i By- og Kulturudvalget er orienteret om såvel møde som spørgetimer.

 

Spørgsmål 44:

Da I i efteråret spurgte folk, og de svarede, var de/vi ikke klar over, hvad vi gik ind til...... Vi er mange, der er målløse over de drastiske forhold, vi nu hører om.

 

Svar 44:

Det anbefales at indsende et høringssvar, hvor dette uddybes.

 

Spørgsmål 45:

Vil der være lange oplæg til spørgetimerne? Eller vil man kunne regne med, at tiden afsættes til spørgsmål og svar?

 

Svar 45:

Der vil ikke være oplæg, så tiden afsættes udelukkende til spørgsmål og svar.

 

Spørgsmål 46:

Tak for spændende oplæg!

 

Svar 46:

Tak for deltagelse :)

 

Spørgsmål 47:

Fine oplæg, tak for det. Ikke enig i alt, men fine oplæg.

 

Svar 47:

Tak for deltagelse :)

 

Spørgsmål 48:

Tak for et godt og informativt møde! Super fine oplæg. Herfra ser vi frem til at modtage referat og læse hele lokalplanen.

 

Svar 48:

Tak for deltagelse :)

 

Spørgsmål 49:

Pas på med, at det ikke bliver sådan, at politikerne henviser til fagfolk (byplanlæggere) og byplanlæggere henviser til politikere. Hvem tager egentlig ansvaret?

 

Svar 49:

Lokalplanforslaget er blevet til på politisk initiativ og er politisk godkendt og sendt i høring.

 

Vinduer

Der er flere spørgsmål om vinduer fra chatten. Vi har derfor givet en samlet besvarelse herpå.

 

Bevaring

I lokalplanforslaget er der helt overordnet lagt op til bevaring af eksisterende, originale vinduer, som i de ældste hustyper i området langt overvejende er udført som traditionelle trævinduer med kitfals. Ved nødvendig udskiftning af eksisterende, originale vinduer (for eksempel på grund af dårlig tilstand) stiller lokalplanen derfor krav om, at vinduerne skal udskiftes med tilsvarende vinduer – for eksempel til tilsvarende vinduer i træ og med kitfalsede sprosser. Vinduerne er både i forhold til originalitet, form, overflade og i mange tilfælde også trækvalitet altid det foretrukne valg ud fra bevaringsmæssigt hensyn. Ofte er også beslag, som i nogle tilfælde er en kombination af hængsler og hjørnebånd, med til at give karakter til vinduet.

 

De traditionelle vinduer kræver selvfølgelig vedligeholdelse og i nogle tilfælde også snedkerreparationer og tilføjelse af forsatsrammer eller koblede rammer.

 

Nye vinduer

Vedtages lokalplanen med de bestemmelser, der fremgår af lokalplanforslaget, vil det være sådan, at der ved udskiftning af vinduer i stilbladenes huse vil være krav om, at de nye vinduer skal fremstå i træ og med plant vinduesglas med en dimensionering af rammer, karme og sprosser, der udseendemæssigt nærmer sig de oprindelige så meget som muligt. Det vil sige, at karm og ramme tilsammen ikke må være bredere end 100 mm, og at sprosser maksimalt må være 25 mm brede.

 

Flere af jer spørger til, hvorfor vinduer ikke også kan udføres som træ/aluminiumsvinduer og argumenterer med, at de i udseende kan laves, så de ikke adskiller sig væsentligt, og at kvaliteten i det træ, der anvendes til trævinduer, ikke er god nok i dag.

 

I forhold til udseende har mange producenter af både trævinduer og træ/aluminiumsvinduer i de senere år udviklet på vinduernes æstetik og nærmet sig nogle af det kitfalsede vindues kvaliteter. Vinduerne, både dem i træ og træ/aluminium, kan i dag laves med tynde sprosser som på et kitfalset vindue, og sprossens profil nærmer sig også det kitfalsede i formen. De er ofte lavet med en stor termorude, der går på tværs af sprosseopdelingen. De bedste af dem har de såkaldte afstandsprofiler ud for sprosserne, så man ikke kan se igennem bag sprosserne.

 

Den væsentligste forskel mellem trævinduer og træ/aluminiumsvinduer skal efter forvaltningens vurdering findes i udtrykket på den malede træoverflade på trævinduet i forhold til de industrilakerede aluminiumsprofiler. Her har vurderingen været, at trævinduet i materialekarakter og overflade i højere grad passer til husenes alder og kvarterets bevaringsværdige udtryk, og det er den overvejende grund til, at trævinduet er valgt frem for et i træ/aluminium.

 

Det er forvaltningens vurdering, at der findes nye vinduer i dag i en god trækvalitet. Hvis man køber et vindue af god kvalitet, har vinduesproducenterne også på det punkt udviklet sig - både i forhold til udvælgelsen af træet og i forhold til at vende træet rigtigt med marvsiden ud. Et træ/aluminiumsvindue vil dog forventeligt kræve mindre vedligehold end et trævindue, hvilket også har betydning for vinduets levetid.

 

Der er således argumenter for og imod træ/aluminiumsvinduer, alt efter hvad der lægges vægt på. Forvaltningen vil derfor opfordre til at indsende høringssvar med de bemærkninger, I har til planen om dette og andre emner. På den måde har forvaltningen mulighed for eventuelt at foreslå rettelser til lokalplanen, som vægter hensynet mellem bevaring af områdets karakter og den enkelte ejers handlemuligheder anderledes. I sidste ende er det et politisk valg, hvilke vinduer der skal tillades i området.