Det nyklassicistiske hus

Nyklassicismen ligger som den sidste af en række stilarter, der trækker på tidligere perioders ideer om arkitektur. Modsat de stilretninger, som løber umiddelbart forud for nyklassicismen, er alt overflødig udsmykning og dekoration her skåret væk. I stedet er husene bygget med et mere enkelt og roligt udtryk, hvor fokus har været på at opnå skønhed gennem korrekt proportionering. Nyklassicismen hentede sin inspiration fra den græske antik, klassicismen, men fremstår tidssvarende og mere rationel end nogle af de tidligere historiske stilarter. Der gælder klare regler for proportionering af husene med forholdstal, der beskriver facadehøjde i forhold til -bredde, vinduernes proportioner og placering i forhold til murpiller med videre. Helt centralt i nyklassicismen er også symmetrien i husene, og bygningerne er tænkt som afsluttede helheder.

Nyklassicismen er ikke kendetegnet ved bestemte materialer. Vigtigt er det dog, at materialer og farver ikke dominerer udtrykket, men understøtter husets volumen og proportioner. Husene er typisk opført i blankt murværk, pudsede med indfarvet mørtel eller som pudset med kalket overflade. Vinduer er i træ og opsprosset, og det enkelte rudefelt er proportioneret i forhold til helheden. Døren er placeret centreret i facaden. Taget er ofte udført i rød vingetegl og som saddeltag eventuelt med valm. Eventuelle kviste underordner sig helheden og er placeret symmetrisk på facaden.

Typisk eksempel på fin nyklassicistisk villa med symmetrisk facade og valmet tag.

Vænge i lokalplanområdet med flere nyklassicistiske villaer, selve vænget har en symmetrisk opbygning, der passer til stilen.

Fint eksempel på en lille nyklassicistisk villa.