Spring til indhold

Vejledninger til projektudvikler

Her kan du finde en oversigt over de emner, der normalt skal belyses, når en lokalplan skal udarbejdes. Under hvert emne findes link til en vejledning, der uddyber hvordan man arbejder med lige netop dette emne i Odense Kommune.

Projektmateriale

Når der bygges nyt i Odense, skal det foregå med byens kvaliteter for øje – både de nuværende og de fremtidige. Materialet skal illustrere de overordnede visioner og ønsker til mulig bebyggelse.(Link til arkitektur-pixi. Afventer)

 

Arkitekturstrategi 2020

Det skal beskrives, hvordan udviklingen af området opfylder Odense Kommunes Arkitekturstrategi.
Beskrivelsen skal danne grundlag for en dialog, om hvordan udviklingen bidrager til at gøre byen bedre og til at udvikle byen med kvalitet og omtanke.

 

Servitutter og ledninger

Materialet skal beskrive, hvordan lokalplanen forholder sig til eksisterende servitutter og ledningsanlæg, herunder om servitutten kan/skal aflyses eller på anden måde håndteres.
(Link til pixi servitutter. Afventer)

 

Natur

Materialet skal redegøre for om planlægningen påvirker naturen i en grad, hvor der er behov for særlige hensyn eller undersøgelser. Der skal redegøres for naturforholdene (beskyttet natur, bilag IV-arter, natur- 2000 områder og andre lignende).

I henhold til Habitatdirektivet må yngle- og rastepladser for bilag IV-arter ikke forringes eller beskadiges.
Det skal sikres, at der ikke sker en påvirkning af beskyttet § 3 natur.
(Link til vejledning for naturforhold i lokalplanlægningen. Afventer)

 

Produktionsvirksomheder

I henhold til planloven skal der i planlægningen tages hensyn til påvirkning af omgivelserne med støj-, lugt-, støv- og anden luftforurening og redegøres for, hvordan det sikres, at eksisterende produktionsvirksomheder ikke bliver stillet over for skærpede krav som konsekvens af planlægningen.

 

Støj og andre gener

Når der bygges nyt skal det sikres, at der tages hensyn til miljømæssige gener i planlægningen for at undgå fremtidige konflikter mellem miljøhensyn og anvendelse.

Jævnfør planlovens § 15a, stk. 1 må der kun udlægges støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger kan sikre mod støjgener.

Jævnfør planlovens § 15b, stk. 1 må der kun udlægges arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Trafik, parkering og affald

Det skal sandsynliggøres, at der er plads til løsninger, som ikke går på kompromis med trafiksikkerhed, tilgængelighed og fremkommelighed.

Det skal sandsynliggøres, at der i området er tilstrækkelig plads til parkering af cykler og biler.
Kommuneplanen indeholder retningslinjer for parkering

 

Brand

Det skal sandsynliggøres, at der er plads til løsninger, der sikrer beredskabets adgang til bebyggelsen. Det skal beskrives, hvilken indvirkning beredskabets adgang til området har på øvrige ubebyggede arealer med særlig fokus på fastholdelse af kvaliteten i opholds- og friarealer.

Opholds- og friarealer

Når der bygges nyt i Odense, skal der sikres gode opholds- og friarealer. Kommuneplanen indeholder krav til opholds- og friarealer for den enkelte anvendelse både i forhold til omfang og kvalitet.

Beplantning

Det skal sandsynliggøres, at kommuneplanens krav til og retningslinjer for grønne værdier opfyldes med henblik på, at der opnås tilstrækkelig volumen og kvalitet af beplantning inden for planområdet. (indsæt link til Biofaktor vejledning, har vejledningen som pdf. Afventer)

Hverdagsregn

Håndtering af regnvand skal sikres i forhold til spildevandsplanen.

Klimatilpasning

Det skal sandsynliggøres, at håndtering af ekstrem nedbør og oversvømmelser kan løses, jævnfør kommuneplanens afsnit 4.1 og 4.2

By- og Kulturforvaltningen