Spring til indhold

Kontodeling

Send let og sikkert dine kontoudskrifter til kommunen

Logo kontodeling

Når du ansøger om økonomisk tilskud hos kommunen, skal du bl.a. fremsende kontoudskrifter fra alle dine konti. I stedet for, at du skal downloade din kontooversigt og dine kontoudskrifter som PDF, kan du nemt og sikkert dele dine kontoudskrifter med kommunen via den digitale tjeneste Kontodeling.

 

Hvad er Kontodeling?

Kontodeling er en digital service, som giver kommunen adgang til dine kontoudskrifter direkte fra din bank. Det betyder, at du ikke selv skal downloade og sende dokumenterne.


Når du benytter Kontodeling, sender du automatisk en kopi af dine kontoudskrifter til Tilskud, Odense Kommune for de sidste 3 måneder frem til ansøgningstidspunktet. Kommunen ser kun de nødvendige oplysninger og intet andet, og disse oplysninger bliver slettet fra Kontodeling, så snart vi har behandlet din ansøgning.

 

Sådan bruger du Kontodeling:

  • Log ind på odense.dk/kontoudtogenkeltydelse med dit MitID
  • Følg de enkle trin for at tillade, at kommunen får adgang til dine kontoudskrifter for de sidste 3 måneder far samtlige konti
  • Dine kontoudskrifter er først delt med kommunen, når du har trykket ”fuldfør kontodeling”
  • Når du har været igennem alle trin, sendes oplysningerne automatisk til kommunen, og du behøver ikke gøre mere

Vær opmærksom på:

For at vi kan behandle din ansøgning, skal vi bruge kontoudtog fra samtlige konti. Det er derfor vigtigt, at du ikke fravælger konti, som sendes til kommunen. Hvis vi i selve sagsbehandlingen opdager, at der mangler kontoudtog fra en eller flere konti, kontakter vi dig med henblik på at indsende den/de manglede konti, og dette vil forlænge sagsbehandlingstiden.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen