Kan jeg fritages for Digital Post?
Du kan anmode om at blive fritaget for obligatorisk Digital Post, hvis du opfylder visse kriterier. Ansøgning om fritagelse skal ske ved personligt fremmøde i Borgerservice.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtBorgernes Hus
Østre Stationsvej 15
5000 Odense
66 13 13 72
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Personlig henvendelse kun ved forudgående tidsbestilling.
Husk at du skal bestille tid, inden du møder op i Borgerservice.
Betingelsen for, at du kan opnå fritagelse, er, at du under strafansvar skriver under på, at du opfylder mindst én af følgende begrundelser for fritagelse:
- Du har en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, der hindrer dig i at anvende Digital Post.
- Du kan ikke dansk, hvilket gør det meget svært for dig at anvende Digital Post.
- Du er permanent udrejst af Danmark eller ikke længere registreret med fast bopæl eller opholdssted i Danmark.
- Du har ikke adgang til computer i dit hjem eller opholdssted.
Ansøgning om fritagelse skal ske ved personligt fremmøde i Borgerservice
Du kan anmode om fritagelse i Odense Kommune ved at møde personligt op i Borgerservice. Det er ikke muligt at sende en ansøgning til kommunen.
I Borgerservice skal du udfylde en ansøgningsblanket. Husk personlig legitimation i form af f.eks. Sundhedskort.
Jeg kan ikke selv møde op i Borgerservice
Du kan give fuldmagt til, at en anden person anmoder om fritagelse på dine vegne. Fuldmagtshaver skal møde personligt op i Borgerservice. Bemærk, at hvis anmodningen sker via en fuldmagtshaver, skal noget af blanketten udfyldes, før det personlige fremmøde. Find blanketten til fritagelse ved fuldmagt her.