Mød Den Frie Rådgivning hos Borgerservice
Den Frie Rådgivning er parat til at rådgive dig om din situation. De har tavshedspligt, og vejledningen er helt gratis.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtDen Frie Rådgivning hos Borgerservice
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
BESTIL TID VED AT RINGE MANDAG-TORSDAG MELLEM KL. 8-10 PÅ TLF.NR. 30 71 34 85
Hvornår kan du møde Den Frie Rådgivning?
Den Frie Rådgivning rykker hver onsdag ind i Borgerservice. Her kan du møde dem mellem klokken 10.00-15.00. Du skal dog have en aftale.
Du kan enten ringe eller sende en mail, når du vil bestille tid. Bestil tid på telefon 30 71 34 85 mandag til torsdag kl. 8.00 - 10.00 eller send en e-mail til info@dfr.dk.
Den Frie Rådgivning
Den Frie rådgivning er en Frivillig Social Forening i Odense, hvor der sidder frivillige rådgivere med forskellige faglige og etniske baggrunde klar til at hjælpe dig i lige netop din situation.
Praktisk rådgivning
Den Frie Rådgivning tilbyder blandet andet praktisk rådgivning i:
- Udfyldelse af ansøgninger og skemaer
- Oversættelse
- Ringe eller skrive til myndigheder eller firmaer
- Forståelse af tilsendte breve fra kommunen, private firmaer, m.m.
- MitID, Digital Post og Netbank
I Den Frie Rådgivnings åbningstid hos Borgerservice er der også mulighed for at arrangere et Privatøkonomisk Rådgivningsforløb hos Den Frie Rådgivning, hvis du oplever udfordringer med din privatøkonomi.
Tavshedspligt
Hos Den Frie Rådgivning kan du trygt fortælle de frivillige rådgivere om din situation, idet de har tavshedspligt. Du kan også vælge at henvende dig helt anonymt. Derudover er det gratis af få rådgivning hos Den Frie Rådgivning.