Bæredygtigt byggeri
Bæredygtigt boligbyggeri handler om at bygge klimavenlige boliger, hvor der er taget hensyn til miljø, social og økonomisk bæredygtighed.
Odense Kommune vil fremme bæredygtigt byggeri, og de nyeste tiltag fra de almene boligorganisationer viser, at dette er en fælles interesse.
Klima og bæredygtighed
Klima og bæredygtighed bør være en væsentlig del af alle byggeriets faser.
Nybyggeri står for ca. 40% af CO2-belastningen i Danmark, og derfor anbefaler Odense Kommune, at alment nybyggeri certificeres i forhold til bæredygtighed, men stiller ikke krav om certificering.
I dialogen med boligorganisationerne vil Odense Kommune have et særligt fokus på bæredygtighed på følgende områder:
Byggeriets betydning for området
- Analyse af det omkringliggende område med hensyn til anvendelse
- Indflydelse på det omkringliggende område - skal afspejle den offentlige opfattelse
- Udbudsmaterialet beskriver hvilke sociale indsatser, der vil blive iværksat i byggefasen
Bæredygtighedsmål
- Bæredygtighedsmål for byggeriet
- Bæredygtighedshåndbog for de kommende beboere
- En vejledning til beboere og boligorganisationernes driftspersonale. Vejledningen skal sikre, at brug, drift og vedligehold stemmer overens med de bæredygtighedsmål, der er opstillet for bygningen
Biodiversitet
- Strategi for biodiversitet
- Designkoncept for udenomsarealer. Herunder - driftsplaner for pleje, brug og formidling af naturen i området
Infrastruktur
- Trafikforbindelser i forhold til fodgængertrafik, cyklister og offentlige transportnet skal være inden for rækkevidde
- Social infrastruktur i det omkringliggende naturområde dvs. infrastruktur til uddannelse, legepladser og fritids- og sportsfaciliteter skal være nærliggende
Indretning af byggeplads
- Koncept for minimering og sortering af affald på byggepladsen
Odense Kommune vil indstille til, at boligorganisationerne inddrager temaerne i byggeprocessen, og vil løbende drøfte, hvorvidt temaerne er inkluderet i byggeriet, dvs. ved forhåndsgodkendelse, Skema A, Skema B og Skema C. Det kan betyde, at boligorganisationerne skal begrunde, hvis et eller flere temaer er valgt fra.
Figuren viser sammenhæng mellem Odense Kommunes 5 fokusområder, DGNB-kvaliteter og FN’s verdensmål.