Miljø og klimatilpasning
Temaet har fokus på Odense som Danmarks grønneste storby, klimaforandringer, de øgede nedbørsmængder og bæredygtigt byggeri.
Der opstilles retningslinjer inden for alle fire punkter for, at bygninger og udearealer kan sikres fremadrettet.
Principper
Odense skal være Danmarks grønneste storby. Det betyder, at der blandt andet er fokus på tiltag som biofaktor og udearealer.
Biofaktor
Odense Kommune vurderer fremover biofaktoren i et givent projekt. Den er en samlet vurdering af, hvor grønt et projekt er for både bygninger og udearealer.
Udearealer
Udearealerne ved de almene boliger har mange steder en meget høj landskabsarkitektonisk kvalitet. Der er ofte gamle træer og et højt plejeniveau. Det er vigtigt at holde fast i de eksisterende grønne kvaliteter, når områderne renoveres eller på anden vis omdannes. Især er det vigtigt at bevare store træer og ældre sammenhængende beplantninger, der vil tage mange år at erstatte.
Mange steder kan udearealerne fortsat udvikles ud over at skabe bedre mulighed for ophold og aktivitet:
Der kan plantes mere varieret, gives mulighed for byhaver, og ved store udearealer kan dele af arealerne udlægges til mere ”vild” natur til gavn for fugle og andre dyr i området. Derudover kan der plantes flere træer.
Er der plads, anbefales det desuden at arbejde med kantzoner op ad bygningerne – f.eks. i form af fælles kantzoner med opholdsmulighed ved opgangene og private kantzoner for beboerne i stueplan mod havesiden.
Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder
I forbindelse med renoveringerne er det vigtigt at forholde sig til både hverdagsregn og ekstremregn. Odense Kommune arbejder løbende med emnet, og i den kommende kommuneplan vil der blive stillet krav til håndtering af ekstremregn i alle anlægsprojekter.
For hverdagsregn er kravene beskrevet i den gældende spildevandsplan. For rækkehuse gælder, at højst 30 % af arealet må være befæstet, og for etagebyggeri er det højst 40 %. Bebyggelse og arealer med hård belægning som asfalt eller fliser tæller som befæstet areal.
Overstiger befæstelsesgraden kravet, skal vand fra tage og overflader fra den del af arealet, der overskrider kravet, nedsives eller tilbageholdes på egen grund, inden det afledes til kloakken. Reglerne gælder for nybyggeri, men er også aktuelle, hvis man ved omdannelsen bebygger eller befæster mere areal.
For ekstremregn er kravet, at grundejer skal kunne tilbageholde en 100-årshændelse. Dette krav gælder pt. kun for ny planlægning, men fra den kommende kommuneplan også ved almindelige anlægsarbejder.
En 100-årshændelse svarer til, at man på egen matrikel skal kunne tilbageholde 90 mm regn på fire timer.
En 100-årshændelse svarer til, at man på egen matrikel skal kunne tilbageholde 90 mm regn på fire timer.
Biofaktor
Biofaktoren findes ved en enkel udregning, hvor typerne af arealer i et område beregnes.
Forslag til løsninger
Hverdagsregn kan for eksempel håndteres ved at etablere regnvandsbassiner, regnvandsbede, nedgravede løsninger eller grønne tage på bygninger og skure.
Ekstremregn kan for eksempel håndteres ved at etablere forsænkede parkerings- eller opholdsarealer. Hverdagsregn og ekstremregn kan også håndteres samtidigt ved at kombinere løsningerne.
Derudover kan man med fordel tænke løsningerne multifunktionelt. For eksempel kan et regnvandsbassin designes, så det skifter funktion, når det ikke er vådt. Det kunne være til sport- og/eller leg.
En god håndtering af regnvandet betyder, at vandrender, regnvandssøer og bede kan bidrage til mere spændende og varierede opholdsarealer. Dette gælder især, hvis området er udpeget som en mulig vandkorridor i Kommuneplanen. Desuden øger en god håndtering af regnvandet biodiversiteten og herlighedsværdien i et område.
Bæredygtigt byggeri
Odense Kommune vil gerne fremme bæredygtigt byggeri, og de nyeste tiltag fra boligorganisationerne viser, at dette er en fælles interesse.
Bygningsreglementets krav til energiramme stiller allerede stramme krav, så kommunens interesser går i retning af bæredygtige og sunde materialer, mulighed for genanvendelse, materialernes CO2-aftryk, livscyklusanalyse mv.
Odense Kommune ser gerne, at flere byggerier og byområder bliver miljøcertificeret inden for en af de gængse ordninger.
For eksempel ønsker Odense Kommune at tage aktivt ansvar i at prioritere og arbejde med FN’s verdensmål – de 17 ambitiøse mål, der skal bidrage til at skabe en mere bæredygtig udvikling. Der er nedsat et ”verdensmål udvalg” som i løbet af 2020 præsenterer de konkrete målsætninger.
Byggerierne ønskes renoveret med afsæt i DGNB’s bæredygtige certificeringsordning og skal opfylde flest mulige DGNB-kriterier inden for de sociale, økonomiske og miljømæssige fokusområder.
Når de konkrete målsætninger kendes, ønsker Odense Kommune dialog om mulig certificering inden for de sociale, økonomiske og miljømæssige fokusområdet i forhold til bæredygtigt byggeri.
Vejledningen ”Kvalitet i byfortætningen” vil i løbet af 1. halvår 2020 blive suppleret med opslag om blandt andet regnvand, klimahåndtering, biofaktor og bæredygtighedstiltag.
En god håndtering af regnvandet betyder, at vandrender, regnvandssøer og bede kan bidrage til mere spændende og varierede opholdsarealer.
En god håndtering af regnvandet betyder, at vandrender, regnvandssøer og bede kan bidrage til mere spændende og varierede opholdsarealer.
