1. Forundersøgelser
Forundersøgelse før der sendes en ansøgning til Landsbyggefonden.

Før ansøgning til Landsbyggefonden
Almene Boliger anbefaler, at I tager en indledende dialog med dem om helhedsplanens indhold, før I udarbejder jeres ansøgning til Landsbyggefonden.
Se kontaktoplysninger på siden "Introduktion" som findes i venstre menuen.
Almene Boliger kan besvare principielle spørgsmål og vurdere, om der er behov for en mere dybtgående dialog. De kan altså ikke foretage egentlig sagsbehandling eller godkende konkrete forslag.
Frem til besigtigelsen
Sagerne bliver typisk først bemandet, når Landsbyggefonden indkalder til besigtigelse. Almene Boliger tilknytter to medarbejdere til jeres renoveringsstøttesag: En projektleder og en arkitekt. Projektlederen er jeres kontaktperson i kommunen.
Besigtigelse
Almene Boliger forbereder sig umiddelbart inden besigtigelsen ved at gennemgå det fremsendte ansøgningsmateriale. De afklarer her, hvilke overordnede retningslinjer, kommunen vil stille til en prækvalifikation af sagen.
Prækvalifikation
Efter besigtigelsen modtager I en prækvalifikationsskrivelse, der redegør for kommunens retningslinjer – det kan f.eks. være, at bygningerne har særlig bevaringsværdi, der skal tages højde for i en facaderenovering, eller at der skal justeres på antallet af tilgængelighedsboliger.
Prækvalifikationsskrivelsen udgør sammen med jeres referat fra besigtigelsen grundlaget for den videre udvikling af projektet. Sidst i prækvalifikationsskrivelsen vil der være en tjekliste over det materiale, der normalt skal afleveres som en del af en skema A-ansøgningen.
Det er en god idé at tage en indledende dialog med Almene Boliger, før I udarbejder jeres ansøgning til Landsbyggefonden.
Konkrete vurderinger
- de politiske mål, som de almene renoveringer skal bidrage til at opfylde
- de konkrete forhold i boligafdelingen

Det er en god idé at tage en indledende dialog med Almene Boliger, før I udarbejder jeres ansøgning til Landsbyggefonden.