Spring til indhold

Politisk godkendelse fra Odense Byråd vedr. kommunal garanti

Kommunale lånegarantier kan kun bevilges af Odense Byråd. Ansøgning sker via Skema 2.

Hvis din ansøgning om godkendelse af huslejestigning kan godkendes efter ’B’,’C’ eller ’D’, men ansøgningen også omfatter en anmodning om, at Odense Kommune skal stille garanti for et lån til finansiering af forbedringerne, vil ansøgning om garantistillelsen også ske via indsendelse af Skema 2. Godkendelse af selve garantien vil, i modsætning huslejestigningerne kræve, at sagen behandles på et møde i Byrådet, jf. Kommunestyrelseslovens §41.

Indstilling fra By- og Kulturudvalget til Byrådet om et ’ja’ til kommunal garanti vil, udover godkendelse af huslejestigningen efter ’C’ (eller ’D’), normalt kræve, at endnu to kriterier er opfyldt, nemlig:

  1. At den samlede belåning af ejendommen ikke overstiger ejendommens skønnede værdi.
  2. At belåningen vedrører finansiering af ekstraordinære forbedringer.

I sidste ende vil der dog være tale om en politisk afgørelse med plads til at gøre undtagelser i særlige situationer.

Ansøgning om kommunal garanti sker rent praktisk gennem udfyldelse af Skema 2 med kopi af lånetilbuddet, evt. suppleret med yderligere skriftlig begrundelse fremsendt pr. mail til By- og Kulturforvaltningen, Almene Boliger på stbyg@odense.dk.

Du kan komme videre til skemaet her:

Skema 2


By- og Kulturforvaltningen