Godkendelse af forbedringer med ny husleje over 850 kr./m2/år - Skema 2
C. Administrativ godkendelse fra Odense Kommune efter Skema 2 - sager med ny husleje over 850 kr./m2/år.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtAlmene boliger - Støttet Byggeri
Nørregade 36
5000 Odense C
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Støttet byggeri - for borgere
Støttet byggeri - for erhverv
Vurderer du selv, at kriterierne til godkendelse efter skema 1 ikke alle er opfyldt, eller har du tidligere fået afslag på ansøgning efter Skema 1, skal Skema 2 udfyldes.
Dette skema er lidt mere omfattende, men giver mulighed for at ansøgninger, der ikke opfylder alle kriterier nævnt under Skema 1, alligevel kan godkendes.
Godkendelse af sager vedr. kollektive forbedringer efter Skema 2 kræver opfyldelse af flg. kriterier:
- Bygningen skal være mindst 4 år gammel; for sager om renovering af køkken eller bad, dog mindst 15 år gammel.
- Evt. eksternt lån skal være et fastforrentet annuitetslån, hvis løbetid ikke overstiger 30 år – dog højst 15 år for udskiftning af køkkener og højst 20 år for udskiftning af badeværelser.
- Huslejen efter stigning må ikke overstige et tal, svarende til godt og vel gennemsnitshuslejen i nybyggeri almenboliger i Odense Kommune året før (2024: 1.320 kr/m2/år.) Dette tal reguleres årligt.
- Der kan ikke godkendes lån, såfremt der fortsat betales af på tidligere lån til samme formål i afdelingen (eksempelvis ikke lån til et nyt køkken, hvis der stadig betales af på lån til det gamle)
- Der skal kunne redegøres for, hvorfor projektet ikke kan finansieres af afdelingens henlæggelser eller andre interne midler.
- Projektets samlede pris skal opdeles i en vedligeholdelsesdel og en forbedringsdel. Vedligeholdelsesdelen kan ikke lånefinansieres, men skal dækkes af afdelingens henlæggelser eller anden intern finansiering. Vedligeholdelsesdelen for udskiftning af køkkener skal fra 2024 udgøre mindst 15%, stigende til 20 % i 2028 og 25 % i 2030. Vedligeholdelsesdelen for udskiftning af badeværelser skal fra 2024 udgøre mindst 20%, stigende til 25 % i 2028 og 30% i 2030.
Alle sager, der involverer kommunal garantistillelse for nye lån, vil desuden skulle endeligt godkendes i Odense Byråd for så vidt angår selve garantistillelsen – se herom her: E. Politisk Godkendelse fra Odense Byråd vedr. kommunal garanti.
Ligesom for sager efter Skema 1, gælder det også her, at sager vedr. kollektiv råderet/forbedringsprogrammer, der opfylder ovennævnte 6 kriterier, principgodkendes med virkning for en periode på 10 år efter samme procedure, hvorefter de individuelle huslejestigninger efterfølgende godkendes endeligt på baggrund af en anmeldelse til forvaltningen med oplysning om:
- Hvilke boliger det drejer sig om.
- Hvilket allerede godkendt forbedringsprogram, der ligger til grund.
- Hvilke forbedringer fra programmet, der er valgt.
- Hvad huslejen pr. m2/år er for de berørte boliger før og efter.
Prisen reguleres efter byggeprisindekset fordi godkendelsen af forbedringen er gældende i 10 år.
Anmeldelsen sker ved brug af Skema 3.