Spring til indhold

Indgangen

Din fysiske og telefoniske indgang til Ældre- og Handicapforvaltningen hedder ganske enkelt: Indgangen.

Indgangen

Indgangen er din fysiske og telefoniske Indgang til Ældre- & Handicapforvaltningen (ÆHF). Du kan møde personale, som kan være behjælpelig med afklaring inden for ansøgninger og sagsbehandling, råd/vejledning omkring ÆHF, samt råd/vejledning omkring Odense Kommunes aktivitets-/frivilligtilbud.

I Indgangen lægger vi vægt på, at du helt uanmeldt og uformelt kan komme på besøg eller kontakte os telefonisk, hvis du har en generel forespørgsel eller, hvis du ikke ved, hvor du skal ellers henvende dig. Vi vil altid forsøge at hjælpe dig eller dine pårørende på bedst mulig vis. Ligegyldigt, hvilken henvendelse eller spørgsmål du har, så vil du altid blive mødt af et menneske.

I Indgangen har vi et stort kendskab til organisationen i Ældre- & Handicapforvaltningen, og vi kan bl.a. give råd og vejledning inden for madbevillinger, inkontinens, rengøring, personlig pleje, genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og genoptræning.

 

Indgangen er placeret på Dalumvej 95B, og i huset finder du også Det Hjælpsomme Hjem og Sundhedsklinikken

Sagsbehandling:

Som udgangspunkt anbefaler vi, at alle ansøgninger til Odense Kommune sendes digitalt - hvis det ikke er en mulighed for dig eller dine pårørende, vil vi meget gerne være behjælpelige.

Nogle hjælpemiddelansøgninger har vi også mulighed for at sagsbehandle i Indgangen, dette kræver blot, at du kan fremmøde på Dalumvej 95B.


Tilbud/frivillighed:

Boblberg

Kommunale aktivitetscentre

Samtalegrupper: Fortæl for livet

Frivillighuse 

Fritidsportalen

Socialkompas.dk

 

Læs mere:

Ansøg om Ældre- og handicapvenlig bolig

Ansøg om plejebolig

Ældre- og Handicapforvaltningen