Giv dit sportstøj videre
Har du sportstøj eller sportsudstyr, som du ikke længere bruger? Så aflever det i en af de blå-hvide indsamlingscontainere, som du kan finde rundt omkring i Odense her i oktober måned.
Indsamlingen er et samarbejde mellem Odense Kommune, DIF Get2Sport og OB. Målet er at give brugbart udstyr nyt liv og gøre det lettere for flere børn og unge at deltage i sport og fritidsaktiviteter.
Hvad kan du aflevere?
Du kan blandt andet aflevere:
- Sportstøj og træningstøj
- Fodboldstøvler, løbesko og indendørssko
- Varmt tøj til udendørs aktivitet, fx skiundertøj, handsker, halsedisser og huer
- Bolde, ketsjere og sportstasker
- Svømmeudstyr, gymnastik- og dansetøj
- Andet sportstøj og sportsudstyr i god stand
Alt tøj og udstyr skal være rent og brugbart. Er du i tvivl, om noget kan bruges? Så spørg dig selv, om du ville give det videre til en ven eller et familiemedlem.
Her kan du aflevere dit sportstøj og -udstyr
| Hvor | Hvornår |
| OB's klubhus i Ådalen, Sdr. Boulevard 172, Odense C | 5.-30. oktober |
| KFUM Boldklub, Rismarksvænget 11, Odense V | 5.-11. oktober |
| Odense Idrætshal, Israels Plads 3, Odense V | 5.-18. oktober |
| Odense Stadion, Højstrupvej 7B, 5200 Odense V | OB-BIF kamp, søndag d. 18. oktober kl. 16.00 |
| TPI, på vestsiden af Paarup-hallen, Paarupvej 21, Odense NV | 19.-25. oktober |
| Odense Slot, p-plads ved Sankt Hans Plads, Odense C | 19.-28. oktober |
| IF09, Gillestedvej 12, Odense NØ | 26.-30. oktober |
Det går udstyret til
Det indsamlede tøj og udstyr bliver sorteret og klargjort af unge i fritidsjob, som også står klar til at give det videre til børn og unge i en sportsbasar, som åbner på Odense Stadion i forbindelse med OB's kamp mod Silkeborg den 1. november.
Samtidig uddeler DIF Get2Sport i samarbejde med OB gratis kampbilletter til børnefamilier, som ellers ikke ville have mulighed for at komme til kampen.
Når du afleverer sportstøj eller sportsudstyr, er du med til at:
- Give brugt sportstøj og -udstyr nyt liv
- Hjælpe flere børn og unge ind i fællesskaber
- Skabe fritidsjob til unge
- Fremme genbrug og bæredygtighed
Tak fordi du giver videre!