Præmiering af godt og smukt byggeri 2015

Igen i år har Præmiering af godt og smukt byggeri fundet sted i Odense, og by- og kulturrådmand, Jane Jegind overrakte diplomer og bronzeskilte til fire odenseanske byggerier.

- Der sker meget i Odense i disse år, og årets præmieringer afspejler det tydeligt. De præmierede byggerier danner rammen om hverdagslivets mange skiftende behov: uddannelse, kultur, idræt og byliv, og jeg håber, at rigtig mange vil gå på opdagelse i byen og tage de nye muligheder til sig, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind.

Det er en dommerkomite med Jane Jegind i spidsen, der har vurderet en række projekter og har udvalgt de fire byggerier. Dommerkomiteen, som har præmieret de fire byggerier, har ud over by- og kulturrådmand Jane Jegind bestået af byrådsmedlem Anders W. Berthelsen, arkitekt Mette Tony, arkitekt Erik Brandt Dam, chef for Byudvikling i Odense Kommune Henrik Lumholdt og chef for Drift og Anlæg i Odense Kommune Thomas Østergård Jørgensen.

Komiteen har givet følgende begrundelser for at præmiere de fire projekter:

Thorvald Ellegaard Arena

Højstrupvej 9A

Bygherre Odense Kommune

Arkitekt Mikkelsen Arkitekter, Populous

Ingeniør Buro Happold, Rambøll

Med Thorvald Ellegaard Arena er banecykling genopstået i Odense og ved at anlægge træningsfaciliteter for atletik i arenaens midte er byen beriget med en bygning, der bringer atleter fra vidt forskellige sportsgrene under samme tag. Odense Cykelbane blev anlagt i 1948 som et nedgravet landskabeligt anlæg, hvori banens geometri og skala harmonisk indpassede sig. Ved at genbruge terrænet fra den gamle cykelbane er Thorvald Ellegaard Arena blevet en landskabelig bygning med en harmonisk skala, der tillige holder fast i stedets historie.

Den nye træbane er overdækket af en translucent membran udspændt på en minimal stålkonstruktion, der følger banens geometri og afsluttes mod terræn med translucente kanalplader af plast. Herved får arenaen en ydre blødhed, der styrker samhørigheden med terrænet og en indre rigdom, hvor konstruktioner og banelegeme opleves samhørige, bades i dagslys og får rummet til at fremstå med en sjældent set lethed og elegance. Det er en berigende oplevelse at opholde sig under den store teltdug og det er motiverende for atleterne at kunne træne indendørs i dagslys.

Når terrænet omkring Thorvald Ellegaard Arena er færdiggjort, vil anlægget fremstå som et mesterligt eksempel på, at bygningskunst, der anerkender og arbejder indlevet med stedlige modstande og de funktionelle programmer kan berige ikke bare brugerne og de nære omgivelser, men hele byen med en unik oplevelse.

Kunstbygningen Filosoffen

Filosofgangen 30

Bygherre Odense Kommune

Arkitekt Erik Brandt Dam Arkitekter ApS

Landskabsarkitekt Bisgaard Landskab ApS

Ingeniør MOE

Med ombygningen og udvidelsen af Kunstbygningen Filosoffen, er et markant og særpræget bygningsværk både gennemgribende fornyet - og samtidigt bevaret, med sin identitet fuldt intakt. Den oprindelige Kunstbygning fra 1994 tegnet af arkitekt professor Hanne Kjærholm har en ganske særlig struktur som en firkløver med tre blade som udstillingsrum og det fjerde blad som rum for pausen imellem udstillingerne. Dette fjerde blad havde en blød buet form, der kontrasterer kvadraterne og indeholdt en meget lille cafe.

Med fornyelsen er netop dette buede rum udvidet mangefold, hvilket er et mesterligt greb, der skaber en række af muligheder og nye oplevelser i huset. Det er som om det fjerde blad dermed opnår sin rette udformning og der etableres den balance og flow, der ikke var til stede inden renoveringen. Via udbygningen i to etager åbner huset sig mod Munke Mose og Odense Å, men det åbner også for en helt anden og bedre cafeoplevelse, en unik pause på første sal også med storslået udsigt, samt ikke mindst giver udvidelsen rum for sameksistens mellem udstillinger, cafe og Åfart.

Indsigtsfuldt og nænsomt er nyt og gammelt flettet sammen til en integreret helhed, hvor nye bygningsdele og -materialer sameksisterer med de eksisterende, og samtidigt bibringer stedet en velgørende lethed og transparens. Det landskabelige greb er ligeledes konsekvent og stærkt gennemført. Brinken langs åen er ført helt ind til byen og en stor terrasse belagt med teglklinker skaber et fælles rum for gående, cyklister, cafégæster og Åfartens mange gæster. De hidtidige barrierer i form af bøgepur er fjernet og erstattet af en åben forbindelse rundt om huset, hvor nye træer er flettet ind mellem de bestående. Hvilken indbydende plet, der er opstået i Odenses bymidte.

Professor Labris Plads

Skt. Knuds Gade / Fredensgade

Bygherre Odense Bys Kunstfond og Odense Kommune, Byudvikling

Arkitekt Land +Kunstner Erling Tingkær

”Oplev frikadellens flugt over plankeværket, kom at se damen uden underkrop danse hopsa”. Professor Labris billedrige sprog sætter fantasien i gang. Det gør Professors Labris Plads også. En hvirvelvind af gøglerens sprogbilleder omslutter cirkustelt, gynge, karrusel og professoren selv, der med høj hat, stor mave, kjole og hvidt, cigar og stok tager imod og inviterer alle indenfor.

Pladsen er farverig, stimulerer nysgerrigheden og er igangsættende for leg, aktiviteter og mere end det. Den samler fortid og nutid til en stærk helhed med en sammenhængskraft, der ubesværet forener stedets historie med nutidens drømme om byen som ramme om mangfoldigt hverdagsliv. Med Professor Labris univers som generator flettes stedets mange historier ind i hinanden.

Beskyttelsesrummet, der blev etableret efter 2. verdenskrig, blev af billedkunstneren Erling Tingkær i 1994 transformeret til skulpturen, der nu af samme kunstner er udvidet til en fuld torso af gøglerkongen Labri i kjole og hvidt. Denne anerkendende tilgang til det bestående giver pladsen en ekstra dimension som identitetsbærende bydelsplads. Den er i bogstavelig forstand unik, skabt af begivenheder der fletter det lokale sammen med det globale.Byrumsmæssigt er Professor Labris Plads samlende, formidlende og med den gule ’hvirvelvind’ adskilles ophold ligetil fra kørende trafik, der tilmed får en tydeligt markeret sekundær rolle i kvarteret.

Det er indlevet, finurligt og komplekst. Det er godt gjort - hvad bliver det næste.

HF & VUC FYNOdense City Campus

Kottesgade 6-8

Bygherre HF & VUC FYN

Arkitekt CEBRA

Ingeniør Henry Jensen

HF & VUC FYN tager imod én, når man på den nye stibro krydser baneterrænnet på vej fra byen til havnen. Bygningen er et robust volumen, der indskriver sig som et led i havnens struktur af store, knappe bygningskroppe, og samtidig besidder en indre, rumlig rigdom, der slår bro mellem byens liv og havnens skala.

Som bybygning er HF & VUC FYN et væsentligt bidrag til en langsom transformation af de bynære havne- og industriarealer, fordi bygningen tillige løfter og peger på kvaliteterne i sine omgivelser. I bygningen, der låner elementer fra både havnens grovere og byens finere detaljering, er skåret snit, der skaber en overdækket ankomst mod stibroen, peger på skolens bymæssige relationer og oplevelsesmæssigt indfører en livgivende, kropslig skala i det store bygningsvolumen.

Bygningens knappe ydre modsvares af et frodigt indre med en stor kegleformet amfi-trappe i midten, hvor stueetagens aktive torv tager imod byen og samler de mange studerende og ansatte i hverdagen. Etagedækkene i den fire etager høje bygning er forskudt og afskåret i cirkulære forløb, der danner en række balkoner, hvorved der opstår en rigdom af steder for ophold og koncentreret studiearbejde omkranset af undervisningsrum langs facaderne.

HF & VUC FYN appellerer til at gå på opdagelse, til at møde sig selv på nye måder og støtter differentierede læringsbehov. Det er et hus, man bliver opslugt i og husker. Det er et hus, der gør noget ved en og hele tiden peger på nye måder at blive brugt på. Det er inspirerende, levende og foranderligt, her er ingen dage er ens.